

Se billedserie

Syv af IKI's ni medlemmer var på scenen og begyndte med et nummer med både lyde og toner. Alle numre improviseres nu og her og komponeres altså på stedet, og det må være utroligt svært, men lod til at være legende let for IKI. Billeder myldrede frem i hovedet på avisens udsendte, der under første nummer følte sig hensat til en tur i en mørk regnskov. Og mørket på scenen, der efterhånden blev afløst af lys, understøttede billederne.
Næste nummer blev indledt med en musikalsk figur, som blev fastholdt hele vejen gennem nummeret, mens andre på skift var solister. Numrene vekslede mellem rolige og mere voldsomme numre, som for eksempel et nummer, hvor en af pigerne sladrede og bagtalte en anden. Den gik lige hjem.
Aftenens koncert var IKI's første i Hillerød, men forhåbentlig ikke den sidste.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her