19. september 2019
Der er fare for at ryge over 20 meter ned af skrænten ved den fredede men snart forsvundne Vincentsti nær Vejby Strand.
Der er fare for at ryge over 20 meter ned af skrænten ved den fredede men snart forsvundne Vincentsti nær Vejby Strand.
Foto: David Abildgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerhuse nærmer sig afgrunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhuse nærmer sig afgrunden
Opdateret 26. juli 2012 kl. 13:17
Gribskov - 25. juli 2012 kl. 05:00
Af David Abildgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Bliver der ikke snart gjort noget, risikerer en række grundejere i Vejby Strand nær Rågeleje at miste deres sommerhuse til havets erosion. Husejerne har ellers en uspoleret udsigt over Kattegat, men nyeste udregninger fra rådgivningsfirmaet Cowi viser, at det første hus allerede om 10 til 15 år risikerer at styrte i havet.

- Det er stærkt bekymrende, for sommerhusene har ingen beskyttelse overhoved, forklarer Christian Helledie, projektleder i Cowi.

Han ser særligt et problem i at andre grundejerforeninger langs nordkysten har opført bølgebrydere, som stjæler sandet fra det berørte område, en cirka 22 meter høj klint, som på grund af den ringe beskyttelse eroderer i et stadigt hurtigere tempo.

- Det er primært læsideerosion som er hovedproblemet. Derfor vil vi gerne have beskyttet skråningen, så sommerhusejerne ikke kommer til at bøde for andres strandbeskyttelse, forklarer projektlederen til Frederiksborg Amts Avis.

I et forsøg på at standse erosionen er grundejerne tvunget til at finde penge til deres egne bølgebrydere, samt til en sandfodring, der ifølge et skitseprojekt fra Cowi vil kunne sætte en effektiv stopper for problemet. Men kommunen stritter imod, lyder det fra grundejerforeningens formand Birgit Lund, der mener, at det er kommunens opgave at bidrage til finansieringen.

Men det kan hun godt skyde en eroderet hvid pind efter, i hvert fald, hvis man spørger kommunens vikarierende borgmester Bo Jul Nielsen (S).

- Jeg forstår udemærket godt grundejernes bekymring for skrænten og stranden, men vi har ingen mulighed for at medfinansiere det. Jeg opfordrer i stedet til, at regeringen kigger på reglerne omkring udgiftsfordelingen af kystsikringen, for staten ejer jo farvandet, forklarer Bo Jul Nielsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede