21. oktober 2019
E.ON skal ikke anke, men tilbagebetale pengene til fjernvarmekunderne, lyder det fra bestyrelsesmedlem i E.On.
E.ON skal ikke anke, men tilbagebetale pengene til fjernvarmekunderne, lyder det fra bestyrelsesmedlem i E.On.
Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: E.On må droppe sin anke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

E.On må droppe sin anke
Opdateret 11. juli 2012 kl. 06:34
Sjælland - 11. juli 2012 kl. 04:00
Af Nikolaj Rasch Skou, Malene Koops Grønborg og Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Sjælland: De omkring 42 millioner kroner, som E.On ifølge Energitilsynet har opkrævet uretmæssigt af de sjællandske fjernvarmekunder blandt andet i Skævinge, Slagslunde og Gørløse, skal betales tilbage. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det mener Faxe Kommunes forbrugerrepræsentant i E.On Varme Danmarks bestyrelse, Steen Petersen (DF).

- E.On skal følge Energitilsynets afgørelse og tilbagebetale de penge, som forbrugerne har betalt for meget. Der er ingen grund til at trætte systemet og forbrugerne med en ankesag til Energiklagenævnet, siger han.

Han har derfor sat sagen på dagsordenen ved næste bestyrelsesmøde den 13. september.

I E.Ons otte mand store bestyrelse sidder fire forbrugerrepræsentanter. Steen Petersen har fået en tilkendegivelse om støtte fra Vordingborg Kommunes repræsentant Kurt Johansen (S). De to resterende forbrugerrepræsentanter er begge på ferie og har derfor endnu ikke sat sig helt ind i sagen. Morten Skovgaard (K), Frederikssund Byråd, siger:

- Min holdning er, at hvis E.On uretmæssigt har opkrævet nogen penge, så skal de betale dem tilbage. Forbrugerne skal ikke betale for mere, end hvad der gør sig gældende. Og så skal der selvfølgelig være en gennemsigtighed i regnskaberne.

Jesper Skovdal Christiansen (S), Hillerød Byråd siger:

- Vores holdning i Socialdemokraterne er, at vi ønsker at skabe bedre fjernvarmeforhold for E.Ons kunder, det er der ingen tvivl om.