11. maj 2021
Både Ring 5 og Hillerød Motorvejen var til debat under byrådsmødet i Furesø onsdag aften.
Både Ring 5 og Hillerød Motorvejen var til debat under byrådsmødet i Furesø onsdag aften.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ring 5 er ikke løsningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ring 5 er ikke løsningen
Furesø - 01. juni 2012 kl. 11:05
Af Jimmy Rømer
Furesø: Der var stort set enighed salen rundt, da Furesø Byråd behandlede et udkast til en høringssvar til Region Hovedstadens Forslag til Regional Udviklingsplan. Mere om det senere.

Forslaget er Region Hovedstadens samlede bud på, hvordan vækst og udvikling skal styrkes i regionen, og planen gælder for en fire-årig periode fra 2012 til 2016. Udviklingsplanen går i dybden med fire temaer: Erhverv, Uddannelse, Klima og Trafik. Det var især sidstnævnte tema, som Furesø Byråd beskæftigede sig med under onsdagens møde. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I udkastet fra byrådet gøres det gældende, at man vurderer, at udviklingsplanen er et godt udgangspunkt for den fremtidige udvikling af hovedstadsregionen. Men byrådet har dog visse betænkeligheder: Transportkorridoren med Ring 5 vurderes ikke at være løsningen på behovet for at styrke de tværgående forbindelse uden om Storkøbenhavn.

- Ring 5 vil sammen med en fast forbindelse over Øresund primært løse et behov for at få den tunge transittrafik fra Sverige til det europæiske kontinent. Byrådet har derfor opfordret trafikministeriet til at arbejde med alternative scenarier, hvor der lægges større vægt på at binde Nordsjælland og resten af hovedstadsområdet sammen og bidrage til at løse trængselsproblemerne, fremgår det har kommunens høringssvar.

Byrådet mener, at en Ring 5 vil medføre endnu mere trafik gennem naturområderne.

I høringssvaret peges der også på, at de kollektive transportmuligheder fra Farum mod nord bør forbedres væsentligt - i første omgang med en busforbindelse på Hillerød Motorvejen, og på længere sigt med en forlængelse af s-togsnettet mod nord.

Og så tilbage til uenigheden i byrådet. For Venstres Lars Carpens kunne som den eneste ikke stemme for høringssvaret. Han mente, at svaret reelt prisgiver de mange furesøborgere, der bor op og ned af Hillerødmotorvejen og Ring 4.

- Borgerne har måtte tåle en stigning i trafikken, og nu skal de altså tåle yderligere stigninger. Det er forkert, sagde Lars Carpens, der fik en mindretalsudtalelse indført i referatet fra byrådsmødet.

Den bemærkning fik Gitte Terp Henriksen (SF) på benene.

- Vi skal altså konstatere, at Venstre støtter en Ring 5 forbindelse, der giver en motorvej ned gennem Mølleådalen. I SF støtter vi høringssvaret, og vi støtter også gerne ønsket om mere kollektiv trafik og forslaget om at flytte s-banen videre ud mod motorvejen, sagde hun.

Venstres Kurt Bork Christensen afviste på det bestemteste, at Venstre skulle støtte en Ring 5 forbindelse.

- Vi synes, brevet er godt, men Venstre er et rummeligt parti, og derfor er vi lige gode venner, sagde Kurt Bork Christensen.

Således stemte samtlige fremmødte byrådsmedlemmer for høringssvaret - med undtagelse af Lars Carpens.

Helle Katrine Møller (Rad.), Martin W. Behbahani (S), Preben Sandberg Pettersson (S) og Per Kattrup (DF) var ikke tilstede.
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?