25. oktober 2021
Fundet af farlige legionellabakterier på plejehjemmet Bakkegården i Mogenstrup udløser bakterie-alarm i Næstved Kommune. Vandet i 200 kommunale bygninger skal testes for legionellabakterier, oplyser Morten Hallgreen, afdelingsleder i Teknik- & Miljæforvaltningen i Næstved Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Fundet af farlige legionellabakterier på plejehjemmet Bakkegården i Mogenstrup udløser bakterie-alarm i Næstved Kommune. Vandet i 200 kommunale bygninger skal testes for legionellabakterier, oplyser Morten Hallgreen, afdelingsleder i Teknik- & Miljæforvaltningen i Næstved Kommune.
Foto: Christian Stachurska
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mystiske dødsfald udløser bakterie-alarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystiske dødsfald udløser bakterie-alarm
Opdateret 21. marts 2012 kl. 13:56
Næstved - 20. marts 2012 kl. 06:00
Af Kasper Frank
Postevandet i samtlige børnehaver, skoler, plejehjem og andre kommunale institutioner i Næstved Kommune skal testes for legionellabakterier hurtigst muligt. Det oplyser afdelingsleder i Teknik- & Miljøforvaltningen i Næstved Kommune, Morten Hallgreen, til Sjællandske.

Afdelingslederen fortæller, at postevandet i cirka 200 kommunale bygninger skal gennemgås for at sikre, at sygdomsudbruddet fra plejehjemmet Bakkegården i Mogenstrup ikke gentager sig andre steder.

Bakterie-alarmen er udløst, efter at 13 ud af Bakkegårdens 25 beboere i forrige uge blev ramt af kraftige luftvejsinfektioner. Derudover døde tre beboere under mystiske omstændigheder i samme periode.
Legionellabakterier i vandet
Mandag fik Næstved Kommune svar på analyserne fra plejehjemmet, og Morten Hallgreen oplyser, at der blev fundet legionellabakterier i vandet.

- Analyserapporten viser, at det varme vand indeholder et meget højt antal legionellabakterier, siger Morten Hallgreen til Sjællandske uden at ville tolke på resultatet.

Han fortæller, at resultatet af vandprøverne nu er sendt til embedslægen i Region Sjælland. Sjællandske har forgæves forsøgt at komme i kontakt med embedslægen for at få svar på, om de tre dødsfald på plejehjemmet kan skyldes legionellabakterierne, som blandt andet kan udløse alvorlig lungebetændelse.
Påvirket af sagen
I Næstved Kommune medfører fundet af de farlige bakterier, at Teknik- og Miljøforvaltningen sørger for at undersøge vandet i godt 200 kommunale bygninger.

- Nu har vi haft denne sag fra Bakkegården, som har vist, at der er et problem, så nu vil vi være mere end 100 procent sikre på, at det samme problem ikke opstår et andet sted, siger Morten Hallgreen til Sjællandske.

Læs mere i tirsdagens udgave af Sjællandske.
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk