10. december 2018
Formand for Blovstrød Håndbold Forening, Lene Norden, fik mandag aften årets lederpris, da sportsudøverne i Allerød blev hyldet.
Formand for Blovstrød Håndbold Forening, Lene Norden, fik mandag aften årets lederpris, da sportsudøverne i Allerød blev hyldet.
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lederpris gik til Blovstrød-formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lederpris gik til Blovstrød-formand
Allerød - 05. marts 2012 kl. 20:27
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Allerød: Formand for Blovstrød Håndbold Forening, Lene Norden, modtog mandag aften lederprisen ved Allerød Kommunes uddeling af idrætspriser i Lillerød Hallerne. Det skete ved den traditionsrige Allerød Ungdomsfond-fest.

"Succeshistorierne i Blovstrød Håndbold Forening er efterhånden ved at blive til rigtig mange, og dette skyldes vores formand Lene Nordens kæmpe store indsats for at udvikle vores klub. Hun er en ildsjæl, der brænder for håndbolden, børns udvikling og det at få en klub til at køre som en klub i udvikling. Hun har en helt utrolig energi, hun er altid på og har så mange idéer", lød det blandt andet i indstillingen til Ungdomsfondens bestyrelse.

I indstillingen blev der desuden lagt vægt på de nye tiltag, Lene Norden har skabt, i sine foreløbig fire år som formand. Et af dem er et motorikhold, hvor børn med motoriske vanskeligheder, der skyldes for eksempel autisme, kan dyrke sport og få de samme oplevelser, som andre børn. Holdet er en stor succes og har deltagende børn fra hele Nordsjælland.

Lene Norden har ligeledes skabt "De Yngste", som er et håndboldhold for børn i alderen fire til 10 år.

Udover alle de øvrige sysler i klubben spiller Lene Norden naturligvis selv håndbold på Blovstrøds to damehold.

"Vi håber inderligt, at Lene vil komme i betragtning. Hun har om nogen fortjent at blive belønnet for sin indsats for idrætten og børns muligheder for at dyrke idræt", sluttede indstillingen, som Ungdomsfondens bestyrelse altså valgte at følge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk