26. maj 2018
6-årige Elvira Lunde Larsen nyder dagen på skibakken i Hedeland.
gallery icon

Se billedserie

6-årige Elvira Lunde Larsen nyder dagen på skibakken i Hedeland.
Foto: Lene Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smillas fornemmelse for sne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smillas fornemmelse for sne
Taastrup - 06. februar 2012 kl. 10:23
Af Lene Ploug Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Hedeland: Det er ikke altid nødvendigt at tage til alperne for at prøve kræfter med en skipiste.

Især ikke hvis man er nybegynder eller ikke har behov for de aller stejleste skipister. Det viste sig helt tydeligt, da omkring 200 mennesker lørdag havde trodset kulden og var krøbet i skiudstyret, for at få en hyggelig familiedag på Hedeland skibakke.

- På vores allerstørste dage har vi været 1200-1500 på ski, men jeg er meget tilfreds med at se så mange glade mennesker, som der er i dag, siger Kim Truesen, der er formand for Roskilde Skiklub.

Det er første gang, at skiklubben har valgt at åbne skibakken ved at lave sne helt fra bunden. For selv om Kong Frost har godt tag i Danmark, havde han lørdag endnu ikke vist sig fra sin snefyldte side.

- De frivillige har knoklet i fire dage og nætter. Det er en hård kamp at få sne på hele bakken, og de har måtte flytte rundt på vores tre snekanoner, for at få sneen klar, siger Kim Truesen og fortæller, at man i øjeblikket arbejder på at udvidde lokalerne, så der bliver plads til en ny pistemaskine, der kan skubbe sneen rundt.

- På den måde bliver det lettere at håndtere, og det vil sikre os flere åbningsdage, så vi tør satse mere, siger Kim Truesen og fortæller at antallet af åbningsdage afhænger markant af vejret. I 2010 var der 50 åbningsdage, mens 2011 kun bød på to halve åbningsdage. Klubben har 25 års jubilæum i år. På stedet findes 400 par støvler og 300 par ski, som udlejes til gæsterne.
Familiedag
En af dem, der har været med i klubben i mange år er Ole Svarre Nielsen, der var med til at skabe skibakken i Hedeland.

- Vores tidligere formand fik ideen om at lave bakken. Den blev skabt af 750.000 læs jord, og vi har lagt vand i bakken, som vi bruger til at snekanonerne kan lave kunstig sne. Jeg husker, at vi måtte ligge og grave i jorden i minus 23 grader et par dage før vi åbnede, fortæller Ole Svarre Nielsen.

Flere af medlemmerne har været medlem i rigtig mange år, og har deres børn og børnebørn med på skibakken. Det gælder også Ole Svarre Nielsen, der har sine fem børnebørn med, hvoraf den yngste kun er godt to år, men alligevel er iført et par ski.

- Han har dårligt lært at tale endnu, men han kan stå på ski, siger Ole Svarre Nielsen, mens den lille purk, der er på vej ind for at få en middagslur glad bekræfter at han er god til det med ski.

Også Lise Lunde Hansen, der har været med i bestyrelsen siden 1980 har sin familie med. Manden Viggo Nielsen har i mange år været aktiv i klubben og har i 12 år stået for indkøb, mens datteren Salina Lunde Larsen er tidligere træner for konkurrenceløberne i klubben. Hun har sine døtre Elvira på seks år og Smilla på fire år med.

For familien er det at stå på ski noget, som har fanget interessen hos dem alle.

- Selina og pigerne kom i går og har overnattet hos os, og i morgen kommer vores søn herned med sine to drenge, siger Lise Lunde Hansen med et smil.

Selv om det er første gang i år at pigerne står på ski, får de hurtigt godt styr på det, og allerede anden gang efter frokosten tager Elvira turen ned af børnebakken alene.

Lillesøster Smilla har også en god fornemmelse for sne.

- Så er den klaret, udbryder hun glad, da hun er kørt alene nogle meter mellem morfar og mormor.

Som hos mange af de andre gæster på skibakken er der dømt børnedag.

- Det er rart med en fælles aktivitet. I uge 11 tager hele familien en tur til Norge for at stå på ski, og der er det godt for børnene lige at komme i gang her, siger Salina Lunde Larsen.

ploug

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk