10. december 2018
Billede
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En stjerne uden nykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En stjerne uden nykker
Opdateret 21. september 2009 kl. 12:56
Roskilde - 19. september 2009 kl. 13:21
Af Helle Eriksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Roskilde: Hun har som bare 16-årig allerede opnået mere med sin håndbold, end andre drømmer om. Alligevel er det ikke at mærke på Signe Pedersen, at landshold og klubhåndbold på højt plan er en del af hverdagen.

I efterårsferien sidste år var hun med U17 landsholdet i Portugal og spille mod nogle af de andre store håndboldnationers kommende stjerner. Men hjemme hos forældrene i Viby er en af turneringens hovedpersoner yderst beskeden.

- Det gik meget godt. Vi fik en tredjeplads, siger Signe Pedersen og smiler over til sin mor i køkkenet.

- Ja, og så blev jeg kåret til turneringens bedste spiller, siger hun nærmest, som var det en biting.

Signe Pedersen har spillet håndbold, siden hun var fem år. Hun var først begyndt til gymnastik, men det var mere for bare at få tiden til at gå, til hun fyldte fem og ligesom sin storesøster måtte begynde at spille håndbold. De første år spillede hun i Viby, men da hun blev puslingespiller skiftede hun som 11-årig til Roskilde.

Efter en tur på Fyn, hvor hun har spillet for GOG, er Signe Sjølund Pedersen igen vendt tilbage til hjemegnen, hvor hun nu spiller for Roskilde Håndbold.

I sommer var hun med U18 landsholdet til både EM og OL og kunne efterfølgende kalde sig europamester og bronzevinder ved OL.

Inden hun tog af sted var den beskedne stjerne udadtil i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet ville blive udtaget til de to store begivenheder, men blot to måneder før EM og OL blev hun topscorer i en turnering i Norge, og sådan en lader man ikke blive hjemme.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk