22. januar 2018
Peder Bo Larsen (V) (t.v.) har besluttet sig for ikke at genopstille til byrådsvalget til november, men Lars Hoppe Søe (R) er klar til at tage en tørn mere - og til at tage imod den kritik, som han er sikker på at få efter at have kritiseret Team Næstved.
Peder Bo Larsen (V) (t.v.) har besluttet sig for ikke at genopstille til byrådsvalget til november, men Lars Hoppe Søe (R) er klar til at tage en tørn mere - og til at tage imod den kritik, som han er sikker på at få efter at have kritiseret Team Næstved.
Foto: Ulrik Bachmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklage: Team Næstved holder familiefest for skattekroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklage: Team Næstved holder familiefest for skattekroner
Næstved: Anklager om at tilgodese sin søn på direktørposten i Sjælland Sport & Event fyger om ørerne på Team Næstved-formand Hans Verner Larsen. To politiske respræsentanter i bestyrelsen er ude med riven.
Opdateret 16. september 2009 kl. 11:50
Næstved - 12. september 2009 kl. 12:23
Af Ulrik Bachmann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Næstveds svar på Team Danmark, eliteidrætssatsningen Team Næstved, er kommet ud i et voldsomt stormvejr, som kan koste den livet. Årsagen er, at to politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer beskylder den øvrige bestyrelse med formand Hans Verner Larsen i spidsen for kammerateri.

Team Næstved tildeler hvert år støtte til eliteidrætten i Næstved. Meningen er, at bestyrelsen hvert år skal tage stilling til, hvilke projekter der skal have del i op mod en million kroner.

Det gør bestyrelsen osgå.
Fest for familien
Men siden begyndelsen i 2003 har eliteidræts-støtten ifølge de politiske repræsentanter i bestyrelsen, Peder Bo Larsen (V) og Lars Hoppe Søe (R), haft karakter af driftstilskud til basketball-klubben Team Fog Næstved og fodboldklubben Næstved Boldklub. Helt slemt er det ifølge de to blevet, efter at Hans Verner Larsens søn Andreas Larsen, sidste år blev direktør for Sjællands Sport & Event, som ejer begge klubber.

- Det er blevet en ren fætter-kusine-fest. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal stå model til det, erklærer Lars Hoppe Søe.
Sår tvivl om habilitet
Både Lars Hoppe Søe og Peder Bo Larsen understreger, at de intet har imod eliteidræt. Det er ifølge de to ikke deres ærinde at spolere eliteidræt i Næstved med deres udmelding. De ser det alene som deres pligt som byrådsmedlemmer at gøre opmærksom på den uheldige ledelsesstruktur.

- Det er da mærkeligt, at Hans Verner Larsen ikke vælger at gå udenfor døren, når bestyrelsen skal tage stilling til, om hans søn endnu en gang skal tilgodeses. Og hver gang er situationen den samme. 'Det var vel nok synd, at I kun er to', lyder reaktionen på, at vi stemmer imod et forslag, erklærer Peder Bo Larsen.

er har ifølge begge politikere været masser af projekter, som kunne have fået del i pengene, men som ikke har fået så meget som en krone. Og hvis nogle ud over fodbold og basketball har fået penge, så har der allerhøjest været tale om et symbolsk beløb.
Søn afviser kammerateri
Hans Verner Larsens søn, Andreas Larsen, afviser, at der skulle være noget som helst kammerateri mellem ham og faderen.

- Når man læser Team Næstveds vedtægter, er der god sammenhæng mellem vedtægter og formål og de tilskud, der gives. Samtidig bliver der jo givet de samme tilskud, som dengang Leif Jensen var direktør. Det er helt ude i hampen, hvad de to politikere siger, siger Andreas Larsen.

Næstved Kommune har ifølge Team Næstveds regnskaber bidraget med en halv mio. kroner hvert år. Team Næstveds samlede midler kommer fra erhvervssponsorer på den ene side og kommunale skattekroner på den anden. For hver sponsorkrone spytter kommunen selv en krone i pengekassen op til en maksimumgrænse på 500.000 kroner. Sidste år var beløbet dog en smule mindre på grund af svigtende sponsorindtægter.

Udover de to politiske repræsentanter tæller bestyrelsen fem øvrige medlemmer med Hans Verner Larsen som formand og repræsentanter fra sponsorerne og Næstved Idræts Union på de øvrige bestyrelsesposter.

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra Hans Verner Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk