

Se billedserie

Det har ført til, at han har skrevet bogen "Mit Roskilde," hvor han har interviewet en række kendte personer om deres forhold til byen. De medvirkende er Lise Nørgaard, Ib Michael, Fuzzy, Lis M. Frederiksen, Uffe Kornerup, Jan Lindhardt, Anna Skov Hansen, Lotte Fang-Borup, Jens Winther Senior og Dan Hacke.
Bogen udkommer lørdag den 5. november og kan kun købes hos Flensborg Bog & Idé på Stændertorvet i Roskilde. Brian Christensen nåede i øvrigt at gå arbejdsløs, for på sin sidste arbejdsdag fik han et tilbudt et andet job i DR, men skrev alligevel bogen, da han havde indgået en aftale med Flensborg.
Selv om Brian Christensen på forhånd kendte Roskilde godt via sin opvækst, har arbejdet med bogen givet ham et nyt syn på byen.
- Når jeg kører forbi Svendsvej, tænker jeg nu, at det var her, Jens Winther havde sit første værksted. Jeg ved, at det var i Bredgade, at Ib Michaels fantasiverden blev skabt, og at Fuzzy så befrielsen oppe fra sin fasters vindue på Stændertorvet. Roskilde er blevet endnu mere levende for mig, og det er mit håb, at bogen vil have den samme virkning på folk, som læser den, og at de vil tænke over deres egne oplevelser, siger han.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde onsdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her