6. april 2020
Marianne Christensen bød gæsterne hjem i sin egen stue, da hun forleden for tredje gang holdt fortælleaften. Aftenen bød på fortællinger om emnet hjælp til selvhjælp. Historierne handlede om alt fra, hvordan man håndtere sladrehanke til det at hjælpe andre.
gallery icon

Se billedserie

Marianne Christensen bød gæsterne hjem i sin egen stue, da hun forleden for tredje gang holdt fortælleaften. Aftenen bød på fortællinger om emnet hjælp til selvhjælp. Historierne handlede om alt fra, hvordan man håndtere sladrehanke til det at hjælpe andre.
Foto: Sebastian Alsing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dagligstuefortællinger fortryller det tavse publikum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagligstuefortællinger fortryller det tavse publikum
Ugebladet Sydsjælland - 17. oktober 2011 kl. 10:28
Af Sebastian Alsing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
VORDINGBORG: Langsomt dukker de op af mørket og banker forsigtigt på døren på Nørregade 18 i Vordingborg. Skikkelserne træder forsigtigt indenfor og hænger deres frakker på knagerækken. Velkommen, lyder det fra et hjørne af entreen, hvor Marianne Christensen med åbne arme byder gæsterne indenfor.

Nænsomt glider de i alt 15 publikummer hjemmevant ned i de tunge møbler i dagligstuen. Værtinden har i aften åbnet sin stue for alle, der har lyst til at blive fortryllet af en god fortælling. For tredje gang vil stuen lægge scenen for underfundige historier - denne gang om det at hjælpe andre og håndtere problemer i hverdagen.
Sladrehanken
Marianne Christensen har ventet spændt på igen at skulle fortælle. Hele dagen har hun gået rundt og tændt levende lys og sat kaffe over til de mange gæster. For værtinden er det blevet til et fast ritual dagen igennem at gøre sig klar til aftenens begivenhed. Nu er gæsterne endelig på plads, og showet kan begynde.

Marianne Christensen stiller sig op midt i stuen, og langsomt slipper ordene hendes læber.

- I en fjern by levede der en sladrehank, som elskede at fortælle historier bag ryggen på folk. Historierne spredte sig vidt omkring, men en dag blev det for meget for en af indbyggerne, der blev så såret af den falske fortælling, at han gik til dommeren for at få sladrehanken til at stoppe med sine drillerier, lyder det fra værtinden, der med en klar røst i stemmen og et roligt blik fortsætter sin historie.

- Sladrehanken ville ikke tage sine ord til sig, men undskyldte blot for sine ord. Det var dog ikke nok for dommeren, der befalede ham til at møde op på torvet dagen efter med en pude under armen. Ordene kunne nemlig aldrig gøres om, og derfor ville dommeren give sladrehanken en lærestreg. Sladrehanken var langt fra skræmt over at skulle møde op på torvet den efterfølgende dag, og han indvilgede derfor i at møde op på torvet, fortæller værtinden til de mange gæster.

Med måbende ansigter lytter de nærmest hypnotiserede efter fortællerens historie. Med en vidunderlig indlevelse fortæller hun videre efter et dybt åndedrag.

- Sladrehanken stod midt på torvet med sin fine pude, da dommeren pludselig med et snuptag klippede et hul. Fjerene fra puden spredte sig for alle vinde også uden for byens mure. Og da der ikke var flere fjer tilbage, stod sladrehanken smilende tilbage. Som om, at det skulle være en straf, lød det fra sladrehanken. Dommeren var dog langt fra færdig med at påpege sin pointe. Din straf bliver at samle fjerene ind igen, fortalte dommeren, men det kunne man ikke råbte sladrehanken. På samme måde som sladrehankens rygter ikke kunne tages tilbage, var fjerene også umulige at tage tilbage. Sladrehanken indså omsider sin ugerning, og fra den dag var der én mindre sladrehank i verden, lyder det fra Marianne Christensen.
Hypnotiserende eventyr
Aftenen fortsætter med korte og lange fortællinger fra værtinden og aftenens hemmelige gæst, Kaja Vildersbøll, der har taget turen over Storebælt for at berige gæsterne med fængslende fortællinger.

Klokken slår 21.45, og det er igen tid til at forlade den hyggelige stemning. En efter en forlader gæsterne lokalet, hvor der aftenen igennem har udspillet sig et levende eventyr. Et smukt et af slagsen.

Næste fortælleaften bliver holdt 8. og 9. november, og arrangementet koster 75 kroner. Tilmelding er nødvendig til Marianne Christensen på telefon 30 25 47 74, og alle er velkomne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk