18. november 2018
Christine Antorini trak et tungt læs i valgkampen og fik en flot belønning med mere end 10.000 personlige stemmer - og nu en ministerpost.
Christine Antorini trak et tungt læs i valgkampen og fik en flot belønning med mere end 10.000 personlige stemmer - og nu en ministerpost.
Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Christine Antorini på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christine Antorini på hjemmebane
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:01
Danmark - 03. oktober 2011 kl. 09:08
Af Palle Høj
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Med 10.000 personlige stemmer ved folketingsvalget i midten af september fik Christine Antorini i den grad vist, at hun har gennemslagskraft. Som nyopstillet socialdemokratisk kandidat i Nordsjællands Storkreds slog hun den ellers populære partifælle Nick Hækkerup med 3000 stemmer og blev en af valgets helt store stemmeslugere.

Netop den personlige gennemslagskraft er en af de kvaliteter, hun tager med sig ind i det nye job som børne- og undervisningsminister. Hun har i mange år været sit parti uddannelsesordfører, og forsømmer sjældent en lejlighed til at tale varmt og engageret om sit ordførerområde. Hun er således helt på hjemmebane som undervisningsminister.

Selv har hun lavet en lille politisk vandring og kender om nogen til to af partierne i den nye S-R-SF-regering. Christine Antorini startede nemlig som SF’er i Folketinget tilbage i 1998-1999. Herefter fulgte en periode uden for Folketinget. Hun var chef for Forbrugerinformation fra 1999-2003, og herefter studievært på DR2 frem til 2004, inden hun blev faglig sekretær i HK’s reformsekretariat i 2004-2005. En overgang blev hun nævnt som ny overborgmester i København, men hun afviste selv at stille op til den post.

Herefter gjorde Christine Antorini comeback til Folketinget som socialdemokrat. I 2010 skiftede hun opstillingskreds og blev valgt i Nordsjælland.

Christine Antorini er cand.comm. i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitetscenter, fra 1989 til 1994.

Privat bor Christine Antorini på Nørrebro i København og har to voksne børn. Efternavnet kommer fra moderens italienske slægt ved Lugano.