22. januar 2018
Denne kæmpe-kviste på fiskerhuset i Karrebæksminde er aldrig godkendt af kommunen.
Denne kæmpe-kviste på fiskerhuset i Karrebæksminde er aldrig godkendt af kommunen.
Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere jagter ulovlige tagkviste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere jagter ulovlige tagkviste
Opdateret 03. september 2009 kl. 05:55
Næstved - 02. september 2009 kl. 07:02
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
NÆSTVED. Næstved Kommune indleder nu kampen mod ulovlige tagkviste. Byrådets ejendomsudvalg har bedt teknisk forvaltning om at udarbejde en totaloversigt over de mange ulovlige kviste i Karrebæksminde.

Fælles for de fleste kviste er, at ejerne aldrig har søgt om byggetilladelse. Derfor er kvistene ulovlige.

- Nu vil vi have ryddet op. Kommunen kan ikke leve med, at husejerne gør som de vil. Lokalplanerne skal overholdes, og det er kommunens pligt at føre tilsyn, siger formanden ejendomsudvalget, viceborgmester Hans R. Hansen (V).

Nogle af kvistene kan måske gøres lovlige, mens andre skal fjernes eller bygges om. Reduceres.

- Vi skal have en totaloversigt, så vi kan få et indtryk af omfanget. Men vi kan ikke være ligeglade med, at lokalplanerne ikke overholdes. Når vi har oversigten, kan vi tage stilling til, hvad der skal gøres, siger Hans R. Hansen.

I starten af august holdt kommunen borgermøde om en bevarende lokalplan for Karrebæk og Karrebæksminde. På mødet udtalte byplanchef Jean-Pierre van Tittelboom, at stort set set alle kviste med glas i flunkerne (siderne i en tagkvist, red.) ikke er godkendt af kommunen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk