18. juli 2019
Forsvarsspilleren Jens Risager er noteret for 13 A-landskamp og sluttede sin rød-hvide karriere ved EM i England i 1996. Nu er han igang med en ny og er netop blevet andet ansat som købmand i SuperBest på Kvægtorvet.
Forsvarsspilleren Jens Risager er noteret for 13 A-landskamp og sluttede sin rød-hvide karriere ved EM i England i 1996. Nu er han igang med en ny og er netop blevet andet ansat som købmand i SuperBest på Kvægtorvet.
Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsholdsspiller har fundet nye græsgange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsholdsspiller har fundet nye græsgange
Opdateret 15. juni 2009 kl. 20:54
Næstved - 15. juni 2009 kl. 14:43
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Næstved: Forleden blev brasilianeren Ronaldo solgt til Real Madrid for 700 millioner kroner. Så mange penge var der aldrig på bordet i Jens Risagers karriere, men det er ikke kun derfor, at den 38-årige tidligere landsholdspiller har taget hul på en ny tilværelse som købmand. Det har nemlig altid været meningen.

Forleden havde Jens Risager første arbejdsdag som chef for SuperBest på Kvægtorvet, og han glæder sig til de nye udfordringer.

- Mine forældre har drevet supermarked i Herning i 27 år, og egentlig var jeg i lære der i 1989. Men så fik jeg mulighed for at komme til Brøndby og spille fodbold på en et-årig kontrakt, fortæller Jens Risager.

Det ene år blev dog til næsten 10, og han var blandt andet med, da de blå-gule slog Næstved i pokalfinalen i 1994.

- Godt nok vandt vi, men det kunne Næstved lige så godt have gjort, for de spillede rigtig godt, siger Jens Risager, der i dag har gemt støvlerne langt væk.

- Jeg har slidgigt i det ene knæ, så jeg holder mig helt fra at spille. Så kan jeg sidde og skrige på tilskuerpladserne i stedet - og kærligheden til Brøndby hænger fast..., siger han.
Chefen vil ud i butikken
Det samme gør kærligheden til den branche han er vokset op med, så efter halvandet år med indkøb og salg af merchandise i Brøndby IF, søgte han tilbage til rødderne.

- Jeg har altid været tosset med fodbold, men har også godt kunnet lide kontakten med kunderne i en forretning, siger Jens Risager, der nåede ni måneder i SuperBest i Holbæk og fem et halvt år i SuperBest i Køge, inden han skiftede til Næstved.

- Jeg håber, at kunderne kommer til at opleve en anderledes butik, og det er mit klare mål, at folk skal have en oplevelse. Ikke sådan at forstå, at der står en klovn og underholder hver gang, men at de får en god oplevelse med god betjening, kort kø ved kassen, ingen udsolgte varer og altid én at spørge, siger Jens Risager.

- Og så håber jeg, at man får købmanden selv at se i butikken, for jeg vil hellere ud og snakke med kunderne end at sidde på et kontor.
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk