25. oktober 2021
Pernille Amussen blev kun 12 år gammel, inden en tragisk ulykke i Ringsted Svømmehal endte hendes liv.
gallery icon

Se billedserie

Pernille Amussen blev kun 12 år gammel, inden en tragisk ulykke i Ringsted Svømmehal endte hendes liv.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far til dræbt pige forsvarer svømmeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far til dræbt pige forsvarer svømmeklub
Opdateret 12. juli 2011 kl. 07:22
Ringsted - 09. juli 2011 kl. 06:00
Af Randi Markussen
Ringsted: - Det var et frygteligt uheld, en tragisk hændelse, og ikke noget, man skal straffe svømmeklubben for, siger Leopold Asmussen, der er far til 12-årige Pernille Asmussen, der mistede livet ved ulykken i Ringsted Svømmehal for få måneder siden. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Ordene falder, efter at Arbejdstilsynet i mandags indstillede til politiet, at der blev rejst tiltale mod Ringsted Svømmeklub.

Træningsmaskinen, der væltede og dræbte den 12-årige Pernille Asmussen i Ringsted Svømmehal, var ikke boltet til gulvet som foreskrevet. Alligevel mener Pernilles far ikke, at svømmeklubben skal drages til ansvar for datterens død.

- Det er fuldstændigt vanvittigt af Arbejdstilsynet at lave sådan en indstilling, hvis de vidste, hvor meget den klub knokler og gør en kæmpe indsats for at få det hele til at fungere, ville de nok tænke sig om en ekstra gang, siger Leopold Asmussen, der allerede få dage efter ulykken selv afviste at politianmelde svømmeklubben.

- Hvis min kone og jeg kunne gøre Pernille levende igen ved at sagsøge klubben, gjorde jeg det selvfølgelig, men der kommer ikke noget godt ud af straffe nogen for min datters død, konstaterer han.

Han mener, løsningen er en anden end straf.

-Jeg håber på, at fokus rettes mod ejere af fitnesscentre, og at andre idrætsklubber gør noget for at sikre deres maskiner. Jeg håber også, at de får hjælp til det, så man ikke bare sender Arbejdstilsynet ud, når ulykken er sket, siger Leopold Asmussen.

Politiet har endnu ikke besluttet, om der skal rejses sigtelse mod svømmeklubben.

- Vores jurister vurderer stadig sagen, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands politi.

Læs mere i DAGBLADET lørdag.
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk