15. december 2017
Christian giver Anne-Marie Jensen et rasleæg. I baggrunden ses konsulent Dorte Henningsen.
gallery icon

Se billedserie

Christian giver Anne-Marie Jensen et rasleæg. I baggrunden ses konsulent Dorte Henningsen.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og ældre sammen i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og ældre sammen i bevægelse
Halsnæs - 23. juni 2011 kl. 06:00
Af Sarah Van Hagen Lind
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Frederiksværk: I en rundkreds på Plejecenter Løvdalen i Frederiksværk sidder syv ældre og 14 vuggestue- og børnehavebørn fra Kregme Børnehus. Hver tirsdag mødes de skiftevis det ene eller det andet sted, for sammen at bruge en times tid på at bevæge sig.

Der startes med en navnesang, og derefter går aktiviteterne i gang.

- Nu skal vi have rasleæggene frem, siger konsulent på projektet, Dorte Henningsen.

- Jaa, rasleæg, råber Christian begejstret.

Normalt er der syv børn med, når der er motorik, musik og leg, men som et forsøg have Kregme Børnehus dobbelt så mange med. De er i alderen fra to til fem år, og sammen med de ældre synger de forskellige sange, rasler med rasleæg, kaster med risposer, kravler eller hopper gennem ringe og altid sluttes der af med en fælles frokost.

- Vi ville gerne prøve at have flere børn med, og se hvordan det gik. De er lidt sværere at holde styr på, men vi prøver at fortsætte på den måde efter sommerferien. Det giver noget mere liv til de ældre, når der er flere børn, siger Dorte Henningsen.

De ældre fra Plejecenter Løvdalen, der er med i projektet, er alle sammen over 80 år gamle og stort set allesammen demente. Derfor kan de have svært ved at huske selv små ting, som deres eget navn, men når en flok børn kommer på besøg, kan de pludselig godt huske de forskellige sange og så giver børnene noget liv.

- Når vi kommer tilbage, snakker de om, at det er deres børn, og de glæder sig til de skal se dem igen. De spørger mange gange i løbet af ugen, om det ikke snart er tirsdag igen, og jeg kan helt klart se, at der er sket en udvikling fra vi startede. De ældre er blevet gladere og mere trygge med børnene, siger social- og sundhedsmedhjælper, Danijela Barbu.
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk