18. november 2018
Blå slangehoved hedder blomsten her, som man ser flere af på Peberholmen.
gallery icon

Se billedserie

Blå slangehoved hedder blomsten her, som man ser flere af på Peberholmen.
Foto: Cecilie M. Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Peberholm: Her udvikler dyrelivet sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peberholm: Her udvikler dyrelivet sig
Opdateret 20. juni 2011 kl. 09:32
Sjælland - 17. juni 2011 kl. 11:56
Af Cecilie M. Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
For 11 år siden var her ingenting ud over grus. Helt flad lå Peberholmen udstrakt og færdigdesignet med en bro i begge ender, der holdt den fast til Sverige og Danmark.

Dens eksistens havde krævet livet hos adskillige muslinger og fisk, men måske kunne den give lidt igen. Langsomt begyndte naturen i hvert fald at overtage den ovale ø, der er skrabet sammen af den kalkholdige jord fra tunnelboringerne. Først helt oppe ved højbroen, hvor en pil stak sine tynde grene frem.

Så dukkede små, grønne totter op hist og pist. Små frø var taget med vinden og var faldet ned her, og flere kom til. Også fugle begyndte at søge ud på holmen, og hurtigt begyndte nogle af dem at lægge æg i de lave bevoksninger.

- Det er det mest spændende, jeg har været med til. At kunne se, hvordan tingene udarter sig, og arterne vader ind. Botanikerne er endnu mere vilde, siger Chrristian Ebbe Mortensen, der er amtsbiolog og har overvåget ynglefugle på Peberholmen siden 2001.
Sæler i vandet
Som et mini-Galapagos kan han se naturens udvikling. Her er alle dyr og planter kommet til udefra på en gold ø, hvor grus - og ikke lava - er udgangspunktet for liv, men hvor planteaffald langsomt omdannes til jordbund.

I det skvulpende hav kan Christian Ebbe Mortensen se sæler gennem sin kikkerter, over ham svæver en svartbag og stormmåger, skarven yngler et stykke væk, og grågæs tripper ned mod søen, der er skabt af sedimenter og sammenfaldet underlag.

I dag er lever her 25 fuglearter, 500 planter og endnu flere insekter. Og det vil fortsætte. Peberholmen er nemlig slet ikke færdigudviklet men kun i sin barndom.

På et tidspunkt vil der komme høje træer og sikkert også rovdyr såsom rotter, selvom biologerne har sat fælder op for at fange rotterne.

- Fuglene herude yngler på jorden, så det er alfa og omega, at der ikke er predatorer, der æder deres æg. Saltholm er en fantastisk ynglekoloni, fordi der ikke er ræve og rotter, siger Christian Ebbe Mortensen med henvisning til søsterøen.

Endnu er her ingen sangfugle, men de skal nok komme, når buskene er høje nok.
Kæmpe mågeflokke
En vinterdag kan man se 15-20 havørne samlet, og på sydsiden holder en kæmpe mågeflok til midt på vejen. Hver dag forstyrres de af forskere eller andre, der er ude på den lukkede ø, og de kan sagtens finde på at gå til angreb, hvis man stiger ud af bilen.

Himlen bliver plettet med vinger, da vi kører forbi, og derfor skal man passe på med of meget trafik. Nogle fugle lever nemlig af at nappe de andres æg, når de flyver væk

Rovfugle såsom musvåger er i særlig vækst, og i 2003 blev der sat kasser med vandrefalke ud. De har nu for første gang ynglet et lille søskendepar, ligesom rørhøgens æg også er sprækkede.

- Sidste gang, vi var herude, havde vi mistanke om, at nu måtte det komme. Nu er forholdene så gode, at den kunne yngle, siger Christian Ebbe Mortensen med begejstring.
Naturens gang
Ellers prøver forskerne at lade naturen gå sin gang. Peberholmen fungerer på den måde som et eksperiment, hvor man også kan se nye, fremmede planter, som er kommet hertil med togene og ikke normalt hører til i Sverige eller Danmark.

Store, gule klatter bidende stenurt udgør den sparsomme blomstervækst sammen med blå slangehoveder og en enkelt orkidé med det lidet flatterende navn "kødfarvet gøgeurt".

I vinden vajer aks, og hvis man havde lov at plukke, kunne man samle sig en buket med smagfulde urter. Blandt andet strandkarse, der giver en kraftig smag af peberrod.

- Denne her naturtype har vi ikke andre steder, fortæller Hans Orth, miljøkonsulent på Øresundsbron, der vil bruge erfaringerne til at lave andre anlæg. Blandt andet vil han se på, hvor stor skade menneskelig påvirkning har.

- Når man har lavet kunstige øer, har man typisk kun taget hensyn til det primære formål, nemlig at transportere biler og toge hurtigt over, men hvis man tager naturen med, giver det en synergi, siger han.

sj sn.dk
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.