23. maj 2019
- Mit mål er at komme i "Klub 100", så lige nu tænker jeg på at løbe mange maratonløb. Bagefter kunne det måske være sjovt at fokusere på at løbe hurtigt, siger Annette Jensen, der 10. april gennemførte "Marathon de Paris" på tre timer og 45 minutter.
gallery icon

Se billedserie

- Mit mål er at komme i "Klub 100", så lige nu tænker jeg på at løbe mange maratonløb. Bagefter kunne det måske være sjovt at fokusere på at løbe hurtigt, siger Annette Jensen, der 10. april gennemførte "Marathon de Paris" på tre timer og 45 minutter.
Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Annette løber sygdommen træt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annette løber sygdommen træt
Opdateret 05. februar 2015 kl. 12:08
Næstved - 10. maj 2011 kl. 09:49
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Næstved // Hvert år får cirka 350 danskere konstateret sclerose, og for mange ledsages diagnosen af en frygt for et liv bundet til en kørestol. Sådan tænkte Annette Jensen også, da lægerne gav hende dommen for halvandet år siden, men onsdag 11. maj løber hun sit 14. maratonløb, når startskudet lyder i Skodsborg.

- Jeg så det som en dommedag, da de fortalte mig, at jeg havde sclerose. Dengang løb jeg fem-syv kilometer et par gange om ugen, men fik besked på, at det kunne jeg ikke fortsætte med - og at jeg godt kunne skyde en hvid pil efter drømmen om at løbe maraton, siger Annette Jensen.

- Jeg kom også på kursus i sclerose og blev introduceret til de gener, sygdommen kan medføre. Der var jeg sammen med en masse andre sclerose-patienter, og da jeg kom hjem, følte jeg mig rigtig syg. Men så vågnede jeg heldigvis op. I stedet for at vælge at være et offer for sygdom, valgte jeg at gøre alt for at være rask, og i dag er jeg fri for symptomer uden brug af medicin, siger den 39-årige toptrænede kvinde med et stort smil.
Bevæbnet med tankens kraft
Trods advarsler fra læger og fysioterapeuter intensiverede Annette Jensen løbetræningen, og 31. oktober 2010 gennemførte hun sit første maratonløb i Frankfurt.

- Jeg løb og smilede hele vejren, og var fuldstændig høj, da jeg kom i mål. Det var som at være på stoffer. En ren lykkerus, siger Annette Jensen, der hurtigt satte sig et mål: 100 maratonløb inden udgangen af 2012.

Opfyldelsen af den målsætning kræver ikke kun gode ben, men også en stærk vilje og en positiv indstilling. Annette Jensen har det hele, og netop det mentale er hendes vigtigste våben i kampen mod sygdommen.

- Når jeg løber, visualiserer jeg mine celler som små rengøringsfolk, der fejer affaldsstoffer ud af kroppen. Og de hepper også på mig... Jeg siger også tak til mine ben undervejs, for jeg synes, det er fantastisk, at de kan løbe sådan, siger Annette Jensen, der glæder sig over, at hun ankede lægernes dom.

- Vi har brug for læger og fagfolk, men man må også gerne "mærke efter" selv. I dag har jeg det sådan, at diagnosen har været en gave, der har fået mig til at sætte tingene i perspektiv, finde ud af hvad der er vigtigt i livet, og lægge vægt på andre værdier end forbrugsræs. Og jeg har aldrig haft det så godt som nu, konstaterer hun.
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk