20. februar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldtaget på studietur til Barcelona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldtaget på studietur til Barcelona
Opdateret 09. maj 2011 kl. 19:33
Sjælland - 07. maj 2011 kl. 04:00
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Spansk politi har anholdt en mand i Barcelona og sigtet ham for voldtægten af en skoleelev fra Erhvervsskolen Hamlet, som var på studietur til Barcelona

Eleven er endnu ikke fyldt 18 år og var afsted sammen med 29 kammerater og to lærere fra Erhvervsskolen Nordsjælland.

De boede på samme hotel, men en større gruppe af elever var søndag aften i byen for at hygge sig under helt normale former. På et tidspunkt gik pigen lidt væk fra gruppen for at trække lidt frisk luft og blev passet op af en spanier, der pressede hende væk fra selskabet.

- Eleverne fulgte de forholdsregler, som vi tager på studieture - eksempelvis at man aldrig går alene. Men det var svært at forudse situationen, fortæller Tina Steinbrenner, uddannelsesforstander på Erhvervsskolen Nordsjælland.

Skolen sørgede for, at pigens mor allerede mandag kom til Barcelona, og efter at eleverne er kommet hjem, har de fået tilbudt psykologhjælp.

- Vi overvejede, om vi skulle afbryde studieturen, men eleverne følte sig trygge med nogle flere regler, som vi indførte - blandt andet at man heller ikke gik alene rundt på hotellet om natten. Men når man kommer hjem, kan der komme mange følelser op til overfladen, og derfor har de fået et tilbud om at få en samtale med en psykolog, siger Tina Steinbrenner.
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.