31. oktober 2020
Den tidligere bestyrer Marta Nielsen og tjeneren Frederik Hansen har til sammen over 50.000 kroner til gode.
Den tidligere bestyrer Marta Nielsen og tjeneren Frederik Hansen har til sammen over 50.000 kroner til gode.
Foto: Jens Villemoes
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kaos efter cafe-kollaps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaos efter cafe-kollaps
Opdateret 20. april 2011 kl. 14:55
Køge - 20. april 2011 kl. 14:18
Af Jens Villemoes
Køge: Det er nu to måneder siden Café Vinzent i Brogade skiftede navn og ejer, men det tidligere personale har endnu ikke fået deres sidste løn.

Caféen var et fælles anpartsselskab mellem Køge Event med Tommy Kamp i spidsen og Murat Kitir og Ertugrul Karahan fra Café Vanilla. Cafeén blev solgt til ægteparret Corina og Martin Frederiksen i starten af februar, uden at personalet blev orienteret.
arrow Læs også: Kamp sigtet - Sass slipper for sag

- Jeg kom på arbejde en lørdag morgen, og så virkede nøglen ikke i døren. Ingen havde fortalt mig noget. Jeg fik senere at vide, at der var kommet en ny ejer, og jeg var sagt op fra dags dato. Jeg har en hel månedsløn til gode, og det meste at timepersonalet har også feriepenge til gode, siger den tidligere bestyrer Marta Nielsen til DAGBLADET.

Hun vurderer, at det drejer sig om 10-15 ansatte, der tilsammen har et seks-cifret beløb til gode. Én af dem er den tidligere tjener Frederik Hansen.

- Vi er simpelthen blevet behandlet som lort. Jeg har mellem 20 og 25.000 kroner til gode plus feriepenge fra juni. Jeg var heldig at få nyt fuldtidsarbejde hurtigt, men man starter jo skævt i en måned, så jeg havde slet ingen penge i lang tid, siger Frederik Hansen.

Ifølge Corina Frederiksen blev ægteparret overrasket over, hvor meget gæld, der var, i det eksisterende selskab.

- Vi anede ikke, at det stod så grelt til. Vi troede, vi overtog et firma, der havde lidt gæld, men inden for rimelighedens grænser. Det har vist sig umuligt at drive videre, og lige nu forsøger vores advokat og revisor at redde trådene ud. Vi har ikke mulighed for at betale medarbejderne, før regnskabet går op, men så bliver de også de første, der får penge ud, siger Corina Frederiksen, der ikke ønskede at gå i detaljer med cafeens fremtid, ejerforhold eller købsaftalen med Køge Event og forholdet til persongruppen omkring Café Vanilla.

Selvom Caféen har skiftet navn til Kant, så kører det gamle anpartsselskab videre.

Indtil det selskab er meldt konkurs, kan man ikke hjælpe personalet, siger Jakob Søegaard fra Lønmodtagernes Garantifond.

- Man kan ikke bare lade det stå hen, og vente på at arbejdsgiveren melder firmaet konkurs. Vi dækker under normale omstændigheder ikke krav, der er ældre end seks måneder, medmindre man kan dokumentere, at man aktivt har gjort noget for at fremme sagen, siger Jakob Søegaard.

En mulighed kan dog være, at personalet selv går til skifteretten og anmoder om, at virksomheden bliver erklæret konkurs. Det koster kun 750 kroner for en privatperson. En mulighed som Marta Nielsen nu tygger på.

- Jeg er aldrig nogensinde blevet behandlet så dårligt af en arbejdsgiver, og nu har jeg efterhånden tabt tålmodigheden, siger Marta Nielsen.
arrow Endnu en sigtet i Vanilla-sagen
11. juli 2011 kl. 13:26 Opdateret: kl. 07:23
arrow Politiet: Vanilla-sag trækker ud
04. juli 2011 kl. 09:16 Opdateret: kl. 07:23
arrow Topsocialdemokrater tvivler på Sass Larsen
03. juli 2011 kl. 06:00 Opdateret: kl. 07:30
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk