17. november 2019
En otte-årig pige blev forsøgt kidnappet, da hun tirsdag var på vej til skole.
En otte-årig pige blev forsøgt kidnappet, da hun tirsdag var på vej til skole.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte-årig pige forsøgt kidnappet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte-årig pige forsøgt kidnappet
Opdateret 31. marts 2011 kl. 08:08
Sorø - 29. marts 2011 kl. 13:16
Af Claus Rødgaard Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
SORØ: En otte-årig pige fra Ruds Vedby var tirsdag morgen ude for en yderst ubehagelig oplevelse, da en mand forsøgte at kidnappe hende ved at trække hende ind i en varevogn.

- Der har ikke været nogen lignende episoder, men har vi sådan en i området, så skal vi have fat i ham, siger Hugo Larsen, der er vicepolitikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den otte-årige pige slap i denne omgang med en alvorlig forskrækkelse.

Hun forlod om morgenen sit hjem på Fuglebakken for at gå den korte tur ned til Ruds Vedby Skole.

En gråsort varebil fulgte efter hende, og på Ternevej sprang en mand ud og forsøgte at få pigen ind i varebilen.

Manden greb så hårdt fat om pigen,at det gjorde ondt på hende, mens han angiveligt sagde "kom her din tøs" på dansk med udenlandsk accent.

Pigen skreg og fik vristet sig fri, hvorefter hun løb hen på skolen.

Signalementet lyder på, at han er mellem 190 og 195 centimeter høj og havde elefanthue og sorte bukser på.

Hugo Larsen fortæller, at hændelsen fandt sted mellem 8 og 8.15.

Politiet finder pigens forklaring fuldstændig troværdig.

- Vi tror på hende. Vi har også haft moderen med herinde til afhøring, siger Hugo Larsen.

Han opfordrer folk til at henvende sig til politiet på 114, hvis de har set noget, som politiet kan bruge til at fange manden.

- Vi ved, at seksualforbrydere pendler, så i morgen kan det lige så godt være i Kalundborg eller Hillerød, han dukker op, lyder det fra Hugo Larsen.

Læs også Sjællandske og DAGBLADET Ringsted

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk