20. februar 2019
Steffen Brandt understregde flere gange, at der var tale om "et særdeles veloplagt publikum" i Roskilde-Hallerne, men det var måske lidt af en overdrivelse. Selv virkede han til at have en dag på kontoret.
gallery icon

Se billedserie

Steffen Brandt understregde flere gange, at der var tale om "et særdeles veloplagt publikum" i Roskilde-Hallerne, men det var måske lidt af en overdrivelse. Selv virkede han til at have en dag på kontoret.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Be babalula og uwå uwå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Be babalula og uwå uwå
Opdateret 23. marts 2011 kl. 09:36
Roskilde - 21. marts 2011 kl. 12:13
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Roskilde: Flere gange i løbet af lørdagens koncert i Roskilde-Hallerne proklamerede Steffen Brandt, at publikum var særdeles veloplagt.

Det var måske mere end noget andet et fromt ønske, for selv om det for de flestes vedkommende var et glædeligt gensyn med det 30 år gamle band fra Aarhus, så kom festen aldrig helt op at ringe. dertil var der for meget forudsigelig familiefest over det hele.

Selv om TV-2 kun er i begyndelsen af en længere turné, er der tilsyneladende ingen startvanskeligheder i den gamle motor, der er pålidelig som en Nimbus. Det er på én gang styrken og svagheden ved TV-2 - pålideligheden. Her bliver ikke udfordret eller taget unødige chancer. Driftssikkerhed frem for alt.

TV-2 startede og sluttede med vægten på de gamle pophits, men festen døde lidt midtvejs, hvor vægten lå på de nye sange. Det var ikke dem, publikum var kommet for at høre. Ikke desto mindre var der i den fase af koncerten, de fineste oplevelser kom. "Den dag min elskede kommer hjem" - den smukkeste sang på den nye plade - blev fremført næsten akustisk, og bagefter overlod Steffen Brandt rampelyset og førstestemmen til korsangeren Charlotte Schultz og nøjedes selv med at brumme med på opkvædet i "Alt hvad hun ville var at danse", mens stjernerne dalede ned på bagtæppet. Smukt.

Og få minutter senere var 30 sangere fra Roskilde Gymnasiums kor med til at fyre op under "Bæres herfra" og "Fuck den kærlighed".

Resten var fællessang, uwå uwå. Ingen klasselærer, men lanterne og kærester på Månen og duggede ruder og store smil at gå hjem på. Ingen kys til det satans liv, men det får det nu nok alligevel, også selv om det ind imellem er en smule forudsigeligt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk