I 2010 fik han imidlertid hjælp fra en mentor, der hjalp ham på benene igen, og sammen fandt de en praktikplads som pædagogmedhjælper i en SFO for udsatte børn. Fire måneder i arbejdsprøvningen skulle afklare hans evner, og Roskilde Kommune nåede efterfølgende frem til, at han var rask og nu kan gå ud og tage et job på ordinære vilkår med støtte fra en kontaktperson.

Kommunen begrunder afgørelsen med udtalelsen fra en psykiater om, at Morten Pedersen er i bedring og evalueringen fra SFO'en, der roser ham til skyerne. Selv ryster Morten Pedersen på hovedet, og både han og hans mentor mener, at kommunen har undladt passager i oplysningerne om hans arbejdsevne.

Kommunen begrunder eksempelvis afgørelsen med en udtalelse fra SFO'en om, at de ikke ville have betænkeligheder ved at ansætte Morten Pedersen. En gengivelse som personen bag udtalelsen i januar skrev og gjorde opmærksom på, var forkert. Hun understregede, at hun ikke ville have betænkeligheder ved at ansætte Morten i en lille og for ham genkendelig institution, men at hun ville have betænkeligheder, hvis det drejede sig om en større.

Nu sidder Morten Pedersen tilbage med udsigten til kontanthjælp eller et fuldtidsjob, han ikke mener, han kan klare.

- Jeg kan ikke gå ud og arbejde 37 timer nu. Jeg har været oppe på 25 timer i SFO'en, og det var hårdt, og der fik jeg endda massiv støtte af mentor og kolleger. Kontanthjælp har jeg aldrig været på før. Jeg var så stolt over at bære det danske flag på mine skuldre, da jeg var i krig. Jeg var stolt af vores velfærdssystem, der hjælper folk, men det hjælper ikke en skid. Nu har jeg det mere sådan, at hvis ikke jeg var taget af sted, ville jeg stadig have mit brolæggerjob og tjene mine egne penge i stedet for at skulle tigge mig til dem. De kalder os helte, når vi tager af sted, men når vi kommer hjem, bliver vi behandlet som affald. Sådan har jeg det, siger Morten Pedersen.