25. oktober 2021
Alt tyder på, at en eventuel fast Helsingør-Helsingborg forbindelse vil blive i form af en tunnel, så udsigten til Unesco-vidunderet Kronborg ser ikke ud til at blive truet.
gallery icon

Se billedserie

Alt tyder på, at en eventuel fast Helsingør-Helsingborg forbindelse vil blive i form af en tunnel, så udsigten til Unesco-vidunderet Kronborg ser ikke ud til at blive truet.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor usikkerhed om HH-tunnel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor usikkerhed om HH-tunnel
Opdateret 04. februar 2011 kl. 23:01
Helsingør - 04. februar 2011 kl. 07:00
Af Andreas Norrie
Helsingør/Helsingborg: 482 milliarder svenske kroner! Så stort er budgettet i Sveriges infrastrukturplan, som blev endeligt vedtaget sidste år i Riksdagen. Alligevel var der kun sat penge til en embedsmandsundersøgelse om behovet for en fast HH-Forbindelse, som ifølge det svenske Næringslivsdepartement skal ligge færdig 31. juli i år.

Der er ellers tale om en meget omfattende plan, som blandt andet omfatter færdiggørelsen hel ny jernbane i den Botniske Bugt og storstilede satsninger særligt omkring Gøteborg og Stockholm

Transportminister Hans Chr. Schmidt(V) sagde for få måneder siden, at en fast HH-Forbindelse ikke er noget, som regeringen bekymrer sig om. Det er heller ikke noget man vil beskæftige sig med, før Femern-forbindelsen er kommet langt længere. Der er da heller ikke i transportforliget, der går til 2020, sat midler af til en forundersøgelse af mulighederne for en fast forbindelse.

Men ikke desto mindre, så er den svenske interesse for en fast HH-forbindelse reel.

- I dag er bliver Øresundsbroen først og fremmest til lokal og regional trafik, mens Helsingør-Helsingborg-overfarten først og fremmest bliver brugt til den internationale og gennemgående trafik både på grund af prisen på færgerne og den geografiske beliggenhed. Derfor er der en interesse for forbindelsen i særligt Sverige, siger trafikforsker Per Homann Jespersen, der er lektor ved Roskilde Universitet RUC.

Han mener, at der vil være et perspektiv i at flytte gods til fra lastbil til jernbane, hvilket kræver en øget kapacitet på jernbanenettet. Men her er en jernbane langs Ring 5 ikke alene nok.

Det ender dog heller ikke nødvendigvis med en fast forbindelse mellem HH-forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

- Man kan sagtens forestille en løsning, hvor Sverige - ligesom Danmark gør med Femern-forbindelsen - finansierer tunnelen. Men det er ikke en selvfølge, at det bliver en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Overborgmester Frank Jensen og Malmøs borgmester Imar Reepalu taler om en metro mellem byerne, som vil aflaste Øresundsbroen. Man kan også forestille sig en ekstra jernbanetunnel ved siden af Øresundsbroen, siger Per Homann Jespersen.
arrow Læs også: Brug dog det, I allerede har
Fredninger truet
Men skulle en fast forbindelse for alvor komme på politikernes dagsorden, så er der udsigt til en stor debat i Helsingør-området. For det er sikkert, at Helsingør Kommunes natur og beboere på godt og ondt vil blive berørt af en ny forbindelse.

Den seneste større rapport om mulighederne for en fast forbindelse, som er udført af konsulentfirmaet Cowi sidste år, viser nemlig, at selv med mest muligt hensyn til miljøet, som blandt andet sker ved at fokusere på en tunnel i stedet for en bro, så kan det ikke undgå enten at påvirke selve tætbefolkede Helsingør by gennem en forbindelse via Kongevejen til Helsingør Station eller påvirke enten Snekkersten-området ved Rørtang-fredningen og Meulenborgskoven eller ved Rørtang-området ved Egebæksvang Skov.

Endelig er der også muligheden for en forbindelse over den nyligt fredede Vestkile ved Teglstrup Hegn til Julebæk Strand.
Stærke borgere kan stoppe projekt
Selv om det altid er en kontroversielt at bygge på områder, der er omfattet af fredninger og store landskabelige værdier, så er der dog en faktor, som i endnu højere grad er i stand til stoppe store infrastrukturprojekter.

- Det er sådan, at veluddannede og velhavende borgere er utrolig gode til at søge indflydelse, og undgå at blive berørt af infrastrukturprojekter. Ser vi på, hvor man har opført den mest voldsomme infrastruktur i for eksempel Københavnsområdet, så er det eksempelvis først og fremmest i lav indkomstområdet i Sydhavnen. Og ser man på området langs Strandvejen og i hele Ring 5’s linje i Nordsjælland, så går man i gennem områder med høje husstandsindkomster og høje uddannelser. Det vil helt sikkert påvirke processen, siger Per Homann Jespersen.

Han har selv oplevet forskellen på forskellige socialgruppers reaktioner på infrastrukturprojekter i sin tid som bestyrelsesmedlem i Metroselskabet, hvor der var stor forskel på reaktionerne på Nørrebro og på Gammel Strand i Københavns fine gamle kvarter.
arrow Scandlines i ny Jyllands-rute ?
23. oktober 2014 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:37
arrow En fast HH-forbindelse betyder udvikling og sammenhæng
04. september 2014 kl. 10:27 Opdateret: kl. 10:27
arrow Hvad mener De Konservative egentlig om en fast HH-forbindelse ?
01. september 2014 kl. 11:04 Opdateret: kl. 11:04
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?