16. januar 2021
Møbelpolstrer tog sig af Sys Bjerres zebrastole
Hillerød: Sangerinden Sys Bjerre har fået sine tre zebrastole, som hun har arvet fra sin farmor, repareret af møbelpolstrer Maria Buhl fra Hillerød. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Især stolenes sæder var slidte og er blevet skiftet ud med koskind, mens de to forreste ben på hver af stolene stadig er beklædt med zebrahove.
Især stolenes sæder var slidte og er blevet skiftet ud med koskind, mens de to forreste ben på hver af stolene stadig er beklædt med zebrahove.
- Jeg er ikke sikker på, hvor min farmors stole stammer fra. Men meget tyder på, at de kommer fra Afrika. Desværre kan jeg ikke spørge min farfar, for han er også død. Stolene er meget specielle, og jeg søgte på nettet for at finde en møbelpolster, der kunne sætte dem i stand. Det var en besværlig opgave, og flere takkede nej. Så blev jeg anbefalet Maria Buhl, som mente, at det var en sjov opgave, og jeg er lykkelig for resultatet, siger Sys Bjerre.
Møbelpolstrer Maria Buhl har brugt to dage på at reparere stolene. Det er første gang, hun arbejder med zebraskind.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?