25. september 2021
Den lokale filminstruktør Anna Emma Haudal, fotograferet til lørdagens Folkemødet i Odsherred, hvor hun talte i et af teltene. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Den lokale filminstruktør Anna Emma Haudal, fotograferet til lørdagens Folkemødet i Odsherred, hvor hun talte i et af teltene. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Doggystyle-instruktør foreslår en filmfond i Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Doggystyle-instruktør foreslår en filmfond i Odsherred
Odsherred - 10. september 2019 kl. 16:15
Af Stefan Andreasen

Den prisbelønnede instruktør og manuskriptforfatter Anna Emma Haudal, Hølkerup i Odsherred, der står bag succes-serien »Doggystyle« på DR3, har flyttet optagelser til sin kommende spillefilm fra Odsherred til Fyn, fordi der ikke er en Odsherred-filmfond, hvor der kan søges produktionsstøtte. Fyn har fonden FilmFyn og er det sted i landet, der minder mest om Odsherred.

Dermed går Odsherred som lokalområde glip af en stor omsætning i optage-perioden, oplyser instruktøren.

»Doggystyle«-filmholdet omsatte på de to optage-somre i Odsherred i 2018 og 2019 i alt 893.000 kr. til forplejning, ophold, leje af locations og andet, benzin samt løn til lokale, der har bidraget til filmen, oplyser instruktøren.

- Og det er vel at mærke en lavbudget-film. Det er langt større beløb, når det gælder optagelser til spillefilm, siger instruktøren, der vil søge den regionale filmfond FilmFyn om støtte.

- Fonden FilmFyn har et krav om, at man som film-produktion skal bruge dobbelt så mange penge rundt på Fyn under optagelserne, som man kan få i støtte fra filmfonden. Så der bliver tilført mange penge til lokalområdet på den måde, siger Anna Emma Haudal.

Hun opfordrer politikerne i Odsherred til at bane vejen for at lokal filmfond nu.

- I første omgang skal der oprettes en stilling, der skal besættes af et erfarent menneske, som kan stable en filmfond på benene og administrere den. Lokalpolitikere taler meget om at få ressource-stærke folk til at flytte ud fra København. Her er en mulighed for at oprette en akademisk stilling i forbindelse med at grundlægge en filmfond. Vedkommende, der ansættes, vil kunne finansiere sin egen løn, når der kommer penge til fonden fra andre fonde og sponsorer, vurderer Anna Emma Haudal.

- Det er virkelig dumt af Odsherred Kommune, der er kendt som én af landets fattigste kommuner, hvis vi ikke udnytter det store potentiale i en lokal filmfond og begynder at gøde jorden for at tiltrække filmproduktioner til området. Det kan blive virkelig stort, vurderer instruktøren.

- Vi har naturen, geoparken, masser af locations - vi er et turistområde, og vi har en mega-fed medie-linje på Odsherreds Gymnasium, hvor der er stort engagement i film-produktion. Der er god statistik for, at studenter fra Odsherred, der drømmer om at lave film og tv, ender med at få arbejde i film- og tv-branchen, siger Anna Emma Haudal, der sidste år flyttede hjem til Odsherred, til Hølkerup, efter nogle år i København.

- I det nye medieforlig er der lagt op til, at der skal kanaliseres flere penge ud i de lokale filmpuljer, så der kan fortælles flere historier udenfor hovedstadsområdet - rundt i Danmark. Så lige nu er det faktisk et fantastisk tidspunkt til at kigge på, om man skulle oprette en filmfond i Odsherred, mener Anna Emma Haudal, der lørdag talte på Folkemødet i Odsherred på Den Rytmiske Højskole.

Hun er indstillet til at få udviklingsstøtte til sin kommende spillefilm - en kærlighedshistorie - fra Det Danske Filminstitut.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk