24. juni 2021
Med musik i ørerne og maske for mund og næse skaber Mikael B stor kunst på festivalpladsen.m Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Med musik i ørerne og maske for mund og næse skaber Mikael B stor kunst på festivalpladsen.m Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pffft! foran Orange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pffft! foran Orange
Opdateret 03. juli 2019 kl. 15:17
Roskilde - 02. juli 2019 kl. 14:38
Af Steen Østbjerg

Over en kvart million mennesker følger Mikael Brandrup på de sociale medier, og verden har for længst fået øje på den 34-årige kunstner, der slog igennem internationalt, efter at han for fem år siden flyttede til Los Angeles og satsede alt på sin graffitikunst.

arrow Læs også: Kunstnerisk gennembrud

Knægten fra Hørby på Tuse Næs er kommet op i en liga, hvor det er giganter som Google og Nike, der efterspørger hans værker, som han signerer Mikael B.

Men i disse dage er det i Roskilde, han svinger spraydåserne - ved grandstand foran Orange Scene. Han er inviteret til at bidrage til den kunstneriske udsmykning på Roskilde Festival, hvor han har været en tilbagevendende gæst i årevis, og hvor han for efterhånden mange år siden også tog et af de skelsættende spring frem i karrieren.

- Jeg tror, jeg var på Roskilde Festival første gang i 2001, hvor jeg var 17 år, og da var jeg lige begyndt at male graffiti og slet ikke en del af miljøet.

Jeg malede bare graffiti for sjov i weekenderne, og jeg syntes, det var megaspændende at tage ud til Sydhaven, hvor der var kæmpe ulovlige vægge. Men dengang havde festivalen stadigvæk en graffitiworkshop, som var styret af de helt store graffitistars i Københavns, og faktisk stadigvæk er styret af den samme mand, Lars Pedersen, og jeg kendte ikke nogen af dem. Men de havde en graffitiworkshop, der startede klokken 12, og jeg trodsede hele min camp og stod op klokken otte om morgenen for at være den første i køen. Der var ikke nogen andre, og jeg sad og ventede tre-fire timer på den graffitiworkshop, og så havde man to-tre timer og et meget spinkelt udvalg af farver, hvor man kunne komme og male - og så tror jeg, det var et eller to år efter, at jeg blev inviteret til at komme og male »rigtigt« herinde som en del af kunstnerteamet, siger Mikael Brandrup.

Igennem weekenden arbejdede han på et stort værk, som han nødig vil kalde graffiti, for det er noget mere. Han foretrækker selv at kalde det postgraffiti.

- Det er det, der er videreudviklet af graffiti. Man kan se, der er sket noget med hele den graffiti movement, der for Danmarks vedkommende startede i midt-80'erne. Jeg har mine rødder i graffitien og har malet graffiti, lige siden jeg har 16 år gammel, og det er smeltet sammen med min grafiske designbaggrund, og væggen her er nærmest mine wild style graffitibogstaver oversat til et abstrakt formsprog, og så falder det meget naturligt at kalde det postgraffiti. Man kan også kalde det urban contemporary. Kært barn har mange navne. Eller urban art. Og så kommer jeg tilbage på mandag og laver en anden mur, men det bliver med noget helt andet. Det bliver helt raw graffiti, helt back to the roots wild style graffiti - hvis jeg har tid, for væggen hér har første prioritet. Her giver jeg alt, hvad jeg har i mig - og så må vi se, hvad der er tid til, siger Mikael Brandrup.

Han er kommet på Roskilde Festival hyppigt - ikke hvert år, men som oftest, og han regner sig frem til, at det formentlig er 10. gang, han er med i år.

- Men jeg har ikke været her siden '15 eller '16, så det er fedt at være tilbage, og det vægprojekt her er noget helt nyt. For tre år siden eksisterede de her store kuraterede vægge ikke. Der er flere af dem, placeret strategiske steder for at skabe brud i det hele, og det kan sammenlignes med en udendørs gruppeudstilling - et galleri, der åbner, når festivalen åbner. Det, som Roskilde Festival var før med graffitien, var egentlig »bare« et par kilometer plankeværker, der blev dekoreret med graffiti, men nu vil Lars, der kuraterer det, også gerne have fokus på postgraffiti og hvad graffitien har udviklet sig til og give det lidt mere plads til større vægprojekter, siger Mikael Brandrup.

Succesen betyder, at han har endog meget travlt, og det har han også under sit besøg i Danmark, hvor han dog allerede har været omkring forældrene hjemme på Tuse Næs.

- Men når jeg er færdig med at male her, tror jeg lige, jeg trækker stikket lidt, siger Mikael Brandrup, der ser frem til ferien.

Inden da skal han dog også høre lidt musik, og han glæder sig over, at afbuddet fra Chance The Rapper førte til, at festivalen satte Wu-Tang Clan på plakaten i stedet.

- Det var superfedt for mig at se, at Wu-Tang Clan kommer. Jeg har jo lyttet til Wu-Tang Clan, siden jeg var en lille hiphopper, og hvor jeg faktisk også breakdancede, for jeg var helt grebet af hiphopkulturen dengang. Så jeg ser frem til at høre Wu-Tang Clan! siger Mikael B.

Det kan alle andre også se frem til - lige som de kan de frem til at opleve festivalens friluftsgalleri inklusive Mikael B's værker.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk