17. april 2021

-
Byggeriet af den nye tekniske skole i Vænget er godt i gang, men endnu ligger der nogle mursten, som skal bruges til opmuring af de indvendige skillerum, og murersvenden har lige været ude ved blandemaskinen efter en spand mørtel til dette arbejde. Husene i Jernbanegade ses i baggrunden. Foto: sommeren 1939 (Kalundborg Lokalarkiv)Foto: Picasa1 af 7
-
Fire af murersvendene er efter en pause på vej op på stilladset igen, for at arbejde videre. Den ene af mændene, nummer tre fra venstre, har taget sit vaterpas med. Det er en meget primitiv stige der ses ved stilladset til højre, det var nok ikke gået i dag, med sådan et primitivt stillads og stige. Foto: sommeren 1939 (Kalundborg Lokalarkiv)Foto: Picasa2 af 7
-
Nogle af håndværkerne, der har været med til byggeriet af den nye tekniske skole, er her fotograferet den dag der var rejsegilde. Den første mand til venstre har cigarkassen, og nogle af hans kollegaer har fået tændt cigarerne. Udover cigarerne, blev der serveret pølser med brød og nogle store krus med øl. Foto: sommeren 1939 (Kalundborg Lokalarkiv)Foto: Picasa3 af 7
-
Det var Kalundborgs stadsbygmester Ejner H. Nielsen, der også var den første forstander på Kalundborg Tekniske Skole, der havde tegnet den nye skolebygning i Vænget. Ved rejsegildet ses Ejner H. Nielsen forrest, i lyst tøj, og til højre for ham Kalundborg Håndværkerforenings formand installatør H. Fiirgaard. Foto: sommeren 1939 (Kalundborg Lokalarkiv)Foto: Picasa4 af 7
-
5 af 7
-
Der var mange håndværkere og gæster med til rejsegildet på den bygning som håndværkerforeningen opførte i Vænget, til brug for Kalundborg Tekniske Skole. Igennem trækonstruktionen og spærene kan man se ned på rutebilstationen i Vænget. Til venstre rutebilstationen og cykelstalds forpagterens privatbolig, og til højre rutebilgaragen. Foto: sommeren 1939 (Kalundborg Lokalarkiv)Foto: Picasa6 af 7
-
De tre kranse og flaget er sat op over bygningen for at fejre at der er rejsegilde på Kalundborg Tekniske Skoles nye bygning i Vænget. Om det er fordi der er rejsegilde i dag, at alle håndværkerne har taget cyklen på arbejde, melder historien ikke noget om, men der var ikke så mange biler på vejene dengang, så til arbejdsbrug var cyklen nok mere almindelig.Foto: sommeren 1939 (Kalundborg Lokalarkiv)Foto: Picasa7 af 7


