28. februar 2020
125 stadeholdere fra både nær og fjern trækker hvert år tusindvis af besøgende til Vordingborg Messen. I år er der flere nye stande at besøge. Her er et foto fra sidste års messe.Foto: Lars Christensen
125 stadeholdere fra både nær og fjern trækker hvert år tusindvis af besøgende til Vordingborg Messen. I år er der flere nye stande at besøge. Her er et foto fra sidste års messe.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Weekenden står i messens tegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Weekenden står i messens tegn
Vordingborg - 14. februar 2020 kl. 10:36
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag og søndag forventes op mod 10.000 besøgende at lægge vejen forbi Vordingborg Uddannelsescenter på Chr. Richardtsvej 45, hvor blandt andet VU-hallen og kantinen vil være fyldt med en lang række stande for virksomheder og foreninger.

Messen byder på i alt 125 stande, og selvom der er mange gengangere fra tidligere år, så er der også en række nye stadeholdere, der har fundet vej til messen.

- Mange melder sig selv til, men jeg har også været ude og hive fat i nogen, jeg selv synes er spændende, fortæller Eva Petersen, der er kvinden bag Vordingborg Messen.

Også på underholdningssiden er der i år en række nyheder.

Teatersalen vil begge dage være fyldt med en lang række opvisninger, koncerter og foredrag. Derudover vil Prins Jørgens Garden traditionen tro åbne messen ved at spille musik, mens de går rundt til alle boderne.

Lørdag klokken 10.45 giver bandet Frirum en koncert, klokken 11.45 kan man opleve et salsa latin fitness show, klokken 12.15 vil Sprit&Body demonstrere den kinesiske motions og meditationsteknik Qigong18 og 12.45 vil brugere fra motionscentret MyGym lave en opvisning,.

Klokken 14 vil dansere fra Happy Feet Line- og Coupledance optræde, klokken 14.30 er der foredrag om øjenbehandlinger med en repræsentant fra øjenklinikken Memira og klokken 15 vil Silas Madsen optræde med et Michael Jackson-inspireret danseshow.

Søndag vil det lokale band Butterflies traditionen tro optræde i forhallen. Her vil man kunne opleve dem klokken 11, 12.45 og 15.15. I teatersalen kan man høre en koncert med sangerinden Aimee Bobruk klokken 11.45, klokken 13.15 vil musikforeningen Morgenrød fra Nakskov optræde, klokken 14.15 er der danseopvisning med kørestoledans af Team NIBO og klokken 14.45 er der show med brugere fra motionscentret MyGym.

I løbet af hele weekenden vil der være flere forskellige konkurrencer rundt omkring ved standene, og der vil også løbende blive trukket vindere i den store messekonkurrence.

Vordingborg Messen er åben både lørdag og søndag fra klokken 10 til 16.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk