27. september 2020
Bataljen startede i bus 660R 4. februar kl. 14.30-15.00, dog den modsatte vej fra Stege til vordingborg. Foto: Claus Vilhelmsen
Bataljen startede i bus 660R 4. februar kl. 14.30-15.00, dog den modsatte vej fra Stege til vordingborg. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vred buspassager smed stor sten efter par i 7-Eleven efter konflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vred buspassager smed stor sten efter par i 7-Eleven efter konflikt
Vordingborg - 08. august 2020 kl. 16:54
Af Claus Vilhelmsen

En 32-årig mand kom op at skændes med et par, da de 4. februar i år skulle med bussen i Stege.

Konflikten udviklede sig, da de kom ind i bussen, og den 32-årige smed en øldåse med øl i efter kvinden. Han slog også ud efter manden, dog uden at ramme.

Herefter skete der ikke mere, før bussen nåede Vordingborg. Tre-fire stop før Banegården stod den 32-årige ud, og så skulle man tro, at kontroversen mellem de tre sluttede der.

Men ifølge anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Matias Bruun fortsatte den 32-årige mand sin færd mod Banegården på anden måde, og han ankom på nogenlunde samme tid som bussen.

Han havde i mellemtiden fået fat i en SF-sten, og da parret steg ud af bussen, kastede han stenen efter dem.

Ind i 7-Eleven

Parret hastede ind i 7-Eleven i den gamle banegårdsbygning, men heller ikke her kunne de være i fred.

Den 32-årige fulgte efter og kastede atter stenen efter dem. Heller ikke denne gang blev de ramt.

Hændelsesforløbet blev meldt til politiet, og det hele blev skrevet ned. Tirsdag havnede den 32-årige så i Retten i Nykøbing Falster, hvor han stod over for dommer Lone Andersen og to lægdommere.

Anklagerne var vold for øldåsen og forsøg på grov vold for kastene med stenen.

I fængsel

Dommen faldt prompte og var resolut.

- Han fik fire måneders ubetinget fængsel. Det er en skærpende omstændighed, at han har udøvet grov vold tidligere og er blevet dømt for det. Derfor træder også straffelovens § 247, stk. 1. i kraft, som handler om gentagelsestilfælde, siger Matias Bruun.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk