20. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg Kommune strammede sandheden i svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg Kommune strammede sandheden i svar
Vordingborg - 16. september 2019 kl. 04:00
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til trods for, at kommunen hele to gange fik at vide, at den ikke måtte give Uffe Thorndahl afslag på aktindsigt i kørebøgerne fra Trafik, Park og Havne, undgik den med nød og næppe en tilsynssag, skriver Sjællandske.

arrow Læs også: Skattestyrelsen: Hent børn i din egen bil

Det skete efter, at kommunens daværende jurist Henrik Nylander Nielsen 23. maj 2018 ringede til Ankestyrelsen og fortalte, at »kommunen har indledt et arbejde med at fastlægge kontrolniveauet for fremtiden. Kommunen har tillige oplyst, at arbejdet sker i samarbejde med kommunens revisor og SKAT«.

Det står at læse i et brev fra Ankestyrelsen til Henrik Nylander Nielsen dagen efter, hvor styrelsen minder ham om, hvad han har sagt.

Styrelsen undlader herefter at føre en tilsynssag, men tilføjer, at den gerne vil se »resultatet af kommunens arbejde med at fastlægge kontrolniveauet for fremtidig brug af kommunens specialbiler i afdelingen Trafik, Park og Havne ved kørsel mellem hjem og arbejdsplads«.

Fire måneder efter er 24. september 2018. Fire dage før denne dato skrev fagchef Lea Mariager til styrelsen og fortalte, at kommunen endnu ikke havde modtaget svar fra SKAT (nu Skattestyrelsen).

Det er der så gået et års tid med, og 30. august faldt afgørelsen fra Skattestyrelsen. Herefter kan Ankestyrelsen få besked.

Men da Henrik Nylander Nielsen talte med Ankestyrelsen 23. maj sidste år fiflede han med sandheden.

Kommunens revisor, Ernst og Young, var allerede 9. marts blevet spurgt, om medarbejderhåndbogen var god nok, når det gjaldt transport med kommunens biler. Revisoren svarede bl.a., at det ikke var sikkert, at bilerne ville blive betragtet som specialindrettede, noget som Skattestyrelsen også slog ned på senere.

Den var altså god nok. Men det var imidlertid ikke rigtigt, at SKAT var involveret i at fastlægge et fremtidigt kontrolniveau. Det skete først 9. juli, altså halvanden måned senere, da kommunen indbetalte 400 kr. til SKAT for at få SKAT til at behandle spørgsmålene.

Sjællandske har spurgt Henrik Nylander Nielsen, om han ikke strammede sandheden, da han talte med ankestyrelsen, men han ønsker ikke at tale om det. Han har siden juni sidste år været ansat i Lolland Kommune.

- Jeg er indifferent. Jeg er ligeglad med den sag. Det må du tale med afdelingen om. Jeg er videre, siger Henrik Nylander Nielsen, inden han lægger røret på.

Sjællandske har prøvet at indhente en kommentar fra fagchef Lea Mariager, som har stået for korrespondancen med Ankestyrelsen og Skattestyrelsen, men heller ikke hun er mere ansat i Vordingborg Kommune. Det samme er tilfældet for chef for Trafik, Park og Havne Helene Vinther Seidler.

Det skriver Sjællandske

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk