7. december 2019
Den store maskinpark står klar, når vintervejret melder sin ankomst. Foto: Vordingborg Kommune
Den store maskinpark står klar, når vintervejret melder sin ankomst. Foto: Vordingborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinterberedskabet er klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinterberedskabet er klar
Vordingborg - 02. december 2019 kl. 10:01
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med hele 50 køretøjer er man hos Vordingborg Kommune efterhånden klar og parat til vinterens komme. Når frostvejret og sneen kommer, så sørger Vordingborg Kommune for at salte og rydde vejene for sne. De mest trafikerede veje ryddes først. Når disse veje er farbare, rydder vinterberedskabet de andre veje i kommunen. Når vinteren raser kan vejene hurtigt lukke til, og det kan virke som om det er lang tid siden der har været en sneplov forbi. Men sådan forholder det sig sjældent, understreger man hos kommunen.

- Allerede når vinteren slutter og foråret begynder, så går vi i gang med at forberede næste sæson. Det er et puslespil der skal gå op, så vi har alle veje og ruter dækket, når vinteren for alvor raser. Vi har 50 køretøjer til at salte og rydde sne på kørebaner og stier rundt om i hele kommunen, forklarer Bjørn Buch, fagleder for afdelingen for Trafik, Park og Havne.

- Når Kong Vinter virkelig raser, og vi har trykket på den store udrykningsknap, så koster det os cirka en halv million i døgnet at vinterbekæmpe vejene. Ved ekstremt snevejr har vi specialkørertøjer vi kan trækken ind i vinterberedskabet. Alt efter snemængden så koster det os yderligere mellem 100.000 - 200.000 i døgnet, når vi kalder dem ind. Så vi holder selvfølgelig vejret, og krydser fingre for, at det ikke bliver en alt for lang og hård vinter, tilføjer Bjørn Buch.

Der er også ting du som grundejere selv skal være opmærksomme på, når vi går ind i vintermånederne.

- Det er din pligt, at du har ryddet dit fortov, så skraldemænd og postbud kan komme til din indkørsel, uden at falde. Du er som grundejer også forpligtet til, at udøve almindelig renhold, som at fjerne blade fra vejbrøndende rundt om din matrikel, så vandet kan løbe væk når sneen smelter, eller hvis der kommer skybrud, forklarer Bjørn Buch.

Hvis man skal ud og køre i vintervejret, så anbefaler kommunen, at man holder sig orienteret i dagspressen og på trafikinfo.dk.

Man kan også følge med i vinterbekæmpelsen på www.vordingborg.dk/snerydning. Her kan kan man finde svar på de mest stillede spørgsmål, læse om reglerne for snerydning og se hvor der er ryddet sne. Man kan også se, om der er buslinjer der er aflyst på grund af vejret, eller om der er andet der er påvirket af vejret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk