7. marts 2021
Vejdirektoratet håber, at de nye vildtspring vil være med til at sænke antallet af vildtpåkørsler betydeligt.Pressefoto
Vejdirektoratet håber, at de nye vildtspring vil være med til at sænke antallet af vildtpåkørsler betydeligt.Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vildtspring skal hjælpe dyrene i den rigtige retning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vildtspring skal hjælpe dyrene i den rigtige retning
Vordingborg - 25. januar 2021 kl. 09:57
Af Lars Christensen

Rådyr, krondyr og andet vildt får fremover væsentligt nemmere ved at komme i sikkerhed, hvis de får forvildet sig ud på Sydmotorvejen mellem Bårse og Udby.

Vejdirektoratet udskifter i øjeblikket 13 kilometer vildthegn langs motorvejen og i den forbindelse opsættes der en ekstra form for beskyttelse langs vejene på Sydsjælland for at hjælpe dyrene væk fra vejene, hvor de kan være til fare for både trafikanterne og sig selv.

Disse installationer hedder vildtspring, og det er særligt konstruerede hegn, der skal give vildtet mulighed for at komme væk, hvis de er endt på den forkerte side af vildthegnene.

Vildtspringene skal sammen med vildthegn hjælpe dyrene til ikke at ende ude på vejene.

Disse vildtspring på Sjælland indsættes på to strækninger på Sydmotorvejen, hvor de eksisterende vildthegn er ved at blive udskiftet..

Vildtspring er en form for sluse, der guider de dyr, der bliver fanget på en vejstrækning med hegn på begge sider, hen til en åbning, hvor de kan komme væk fra vejarealet.

Vildtspringene er udformet som en tragt, der fra vejsiden leder dyrene væk fra vejen. Samtidig er der lavet en niveauforskel på hver side af hegnet, som gør det nemt for dyrene at komme væk fra vejsiden, men sværere at komme ud til vejen.

- Vi er meget spændte på at se, om etablering af vildtspring har en positiv effekt på antallet af vildtpåkørsler. I Sverige har de anvendt vildtspring i en længere periode med gode resultater. Det er planen, at der fremadrettet sættes vildtspring ind, hver gang vi etablerer nye eller udskifter vildthegn, fortæller projektleder Martin Hostrup.

Martin Hostrup forklarer, at det giver god mening at øge indsatsen for at undgå påkørslerne af dyrene. De seneste 10 år er der kommet markant flere biler på vejene. Samtidig er hastigheden blevet øget på visse strækninger.

Desuden vurderer Danmarks Jægerforbund, at bestanden af dåvildt er gået frem med 15 procent fra 2019-2020.

- En frontalkollision med en af vores store hjortearter kan være forbundet med en alvorlig ulykke, og vildt på kørebanen kan i nogle tilfælde være skyld i undvigeulykker, siger Martin Hostrup og understreger, at vildthegnene kun bliver sat op på strækninger, hvor Vejdirektoratet har vurderet, at det er nødvendigt.

- Vi ved, at vores veje udgør en fysisk barriere for at bestandene kan udvikle sig frit. Dette er en af årsagerne til, at vi hver gang vi sætter et vildthegn op, vurderer nødvendigheden af hegnet i samarbejde med blandt andre biologer og statistikere, fortæller Martin Hostrup.

Vildthegnet og vildtspringene på Sydmotorvejen forventes at stå færdig ved udgangen af januar.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk