19. oktober 2021
Sørine Gejl, der i dag ejer Sageby mølle sammen med sin mand, kan ikke forstå, at myndighederne holder fast i, at Sageby mølle er opført i 1959, når bygningen, som det ses her på billedet, tydeligvis er af langt ældre dato. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Sørine Gejl, der i dag ejer Sageby mølle sammen med sin mand, kan ikke forstå, at myndighederne holder fast i, at Sageby mølle er opført i 1959, når bygningen, som det ses her på billedet, tydeligvis er af langt ældre dato. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil redde gammel mølle og formidle historien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil redde gammel mølle og formidle historien
Vordingborg - 24. september 2021 kl. 08:02
Af Mille Holstmille.holst@sn.dk

Mern å slynger sig roligt igennem det sydsjællandske landskab og gør ikke meget væsen af sig. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Åen har været langt mere vandrig i gamle dage og derfor har der også ligget flere vandmøller langs dens bredder. En af dem er Sageby vandmølle. Dén har Sørine Gejl og hendes mand mand Christian Bøge Mikkelsen for nylig købt og de har tænkt sig at renovere møllehuset og føre stedet tilbage til sin storhedstid. Tanken er at gøre huset til et formidlingssted, hvor man kan høre møllens og lokalområdets historie; en art museum for egnshistorien.

arrow Læs også: Mølledam blev til dansegulv

Til at hjælpe sig har de restaureringsarkitekt Peter Bering, som håber, at der bliver lavet en såkaldt dendrodatering af noget af husets træværk. Der er nemlig adkillige ting ved bygningen, der gør, at Peter Bering mener, at huset er væsentligt ældre, end den officielle datering angiver.

Fakta
  • Der holdes møde på Sageby gamle vandmølle søndag 26. september klokken 10 for alle, der måtte være interesserede i at give en hånd med som frivillig i restaureringsarbejdet med møllen.

- Der står, at huset er nyopført i 1959, men det er i al fald ikke rigtigt, siger Sørine Gejl og begrunder det blandt andet med tegn i landskabet, som kan ses på eksempelvis skyggekort og tydligt gamle bygningsdele, blandt andet er den gamle bindingsværksgavl, der vender ned mod åen. I gavlen stikker en kraftig bjælke, en såkaldt "bjørn" frem.

- Det tyder på, at man har haft brug for en meget stærk konstruktion, siger Peter Bering og forklarer at det netop har skullet til i en vandmølle, hvor bygningen har skullet holde til møllehjulenes rystende kværnen.

- Den håber vi Sørine får dateret, siger Peter Bering og Sørine lover, at det vil ske. Lions Club Langebæk har nemlig sponsoreret pengene hertil (Museum Sydøstdanmark ville ikke).

Tråde til 1600-tallet

Peter Bering fremhæver flere andre ting, der tyder på at bygningen er langt ældre end myndighederne tror: Dels er bygningen meget smal, noget der kendetegner gamle bindingsværkshuse, dels har taget en meget stejl hældning, hvilket tyder på at det er bygget til stråtag. En stor del af træværket i huset er desuden forarbejdet i hånden og møllens sidefløj er konstrueret ved at båndbjælkerne er trukket igennem væggenes stolper. De stikker simpelthen ud gennem væggen og kan ses lige under tagudhænget.

- Vinduerne er fra 1700-tallet. Det kan man se på hængslerne, siger Sørine og Peter Bering forklarer:

- Beslaget er smedet tyndt, for man skulle spare på jernet og smeden var dyr.

Billede

Især de gamle spær og fanebjælker får ejer Sørine
Gejl og restaureringsarkitekt Peter Bering til at tro,
at det gamle møllehus er langt ældre end den offentlige
angivelse af 1959. Der findes desuden langt ældre billeder
af huset end dét årstal. På loftsgulvet ses den gamle ”bjørn”,
der går ud igennem bindingsværket. Th. ses Bent Richardt fra
Balle by. Foto: Mille Holst


Men mest af alt er det spærene, der får Peter Bering til at tro, at huset er meget, meget gammelt.

- De er lavet af egetræ, og det holdt man op med at bruge i 1600-tallet, fordi Christian den IV skulle bruge egetræet til at bygge skibe, fortæller han, men oplyser også at samlingerne af spær og hanebånd med svalehaleblade tyder på samme alder.

- Når de to stykker træ er samlet, kan de ikke komme fra hinanden. Det holdt man også op med omkring 1600.

Den ældste beskrivelse af Sageby mølle, som Sørine Gejl pt. har fundet frem til, er en brandtaksation fra 1785. Desuden er Peter Bering og Sørine Gejl i besiddelse af en fortegnelse fra 1700-tallet, hvor huset står fuldstændig som i dag både størrelsesmæssigt og planmæssigt.

- Så hvorfor holder kommunen så fast i, at huset er fra 50'erne, spørger Sørine med henvisning til de mange, mange antydninger af noget meget gammelt både i det nuværende bygningsværk og i landskabet.

Billede

Båndbjælkerne er trukket igennem væggens
stolper og stikker ud på ydersiden. Det er ifølge
Peter Bering et tegn på, at konstruktionen er meget
gammel, og mulligvis eksisterer bindingsværket stadig
inde bag al pudsen. Foto: Mille Holst


Håber på hjælp fra Realdania

Der er altså ikke noget at sige til, at de nye ejere af møllen er spændte på at få foretaget nogle dateringer af forskellige elementer i huset.

Når de foreligger vil Sørine Gejl gå i gang med en ansøgning til Realdania, som hun håber, vil være med til at betale for restaureringen af den gamle vandmølle. Men hun håber også frivillige fra lokalområdet har lyst til at bakke op om projektet.

Nogen kan måske hjælpe med selve bygningsrestaureringen, andre kan fritlægge stenene i gårdspladsen og fjerne mos fra de gamle stensætninger bag møllen.

På søndag inviteres til møde, hvor alle, der har lyst til at give en hånd med, kan høre nærmere om både møllen, ideerne til dets fremtidige brug og hvilket arbejde, der i første omgang skal gøres.

Sørine Gejl håber blandt andet at kunne få sporene i landskabet fra den gamle mølledam frem, så stedets historie kan ses tydeligere.

Selvom man kan komme langt med hjælp fra frivillige, så mener Sørine Gejl også, der skal professionelle ind over.

- Der skal gerne hjælp til at udgrave og fritlægge den gamle stenbro og stenopdæmningen og finde spor fra lystanlægget, siger hun.

#1839236

I gavlen stikker en gammel ”bjørn” ud. Dem
brugte man ifølge Peter Bering i gammel tid,
når man skulle bygge huse, der skulle være
særligt stærke og holdbare. Foto: Mille Holst


Formidler egnshistorien

Sørine Gejl og Christian Bøge Mikkelsen skabe et formidlingssted i den gamle vandmølle.

- Det skal være et sted, hvor turister og de fastboende kan mødes om lokalhistorien. Men det må ikke blive en større succes end det lokalsamfundet kan bære. Her kommer ingen turistbusser, siger Sørine, der i øvrigt er tidligere museumsleder i Grønland, har en kandidatgrad i tværkulturelle studier og til daglig driver Gæstgiverriet i Sandvig.

Udover frivillige er det ideen, at stedet køres i meget tæt samarbejde med Langebæk Lokalarkiv.

I den gamle vandmøllebygning skal bindingsværket frem, men der skal ikke tilføjes nogen moderne faciliteter. Blandt andet er der ikke indlagt varme, og det kommer der heller ikke.

- Selve huset bliver holdt på plusgrader, men ikke mere, slår Sørine fast. Hun håber at kunne få fondsmidler til de skiftende udstillinger, som skal være her.

Tanken er, at der i staldbygningen, som er af nyere dato, skal indrettes vandrehjem for gående og cyklister (cykelstien København/Berlin går lige forbi møllen). Her kommer der også toilet.

- Konkurrencestyrelsen har givet mig tilladelse til at lægge et klimagebyr på, så kommer man i bil og vil overnatte, så bliver det meget dyrere, siger Sørine Gejl.

Museet ser gerne dialog

På Museum Sydøstdanmark ser museumsdirektør Keld Møller Hansen ikke noget problem i at det ikke er arkæologer, der forsøger at grave de gamle sager frem af jorden.

- Man må gerne grave hvor man vil, dog ikke på fredede fortidsminder. Men man skal, hvis man støder på noget, der kan være af interesse for en arkæolog, kontakte museet. Fundamenter og lignende fra gamle gårde er ikke umiddelbart interessante, siger han, og gør opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor gammelt noget er, og hvor unikt det er, og det er i dette spænd, Museum Sydøstdanmark vurderer, hvorvidt det er interessant eller ej set med museale øjne.

Han mener dog, der bør holdes et møde mellem muset og ejerne af vandmøllen.

- Vi står gerne til rådighed med informationer om stedet og rådgiver gerne om projektet, siger han og oplyser at det også kan være en vurdering af hele projektets potentiale fra ansøgningen af fondsmidler til drift.

Han kender ikke til Sørine Gejls tidligere dialog med museet, men finder hendes projekt "al ære værd".

- Det støtter vi gerne med vores viden, siger museumsdirektøren.

Billede

Fundament, bindingsværk og tagkunstruktion er
især de ting, der vidner om, at møllehuset er meget
gammelt. Her ses fra venstre Bent Richardt fra Balle
by, Peter Bering, restaureringsarkitekt, og ejer Sørine
Gejl. I forgrunden ses den overdækkede brønd.
Foto: Mille Holst


Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk