22. september 2018
Venstres budgetordfører Michael Seiding Larsen er absolut ikke tilfreds med  tingenes tilstand i de aktuelle budgetforhandlinger.
Venstres budgetordfører Michael Seiding Larsen er absolut ikke tilfreds med tingenes tilstand i de aktuelle budgetforhandlinger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre savner imødekommenhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre savner imødekommenhed
Vordingborg - 12. september 2018 kl. 12:00
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Venstres to budgetordførere, Michael Seiding Larsen og Bo Manderup-Jensen, gik på weekend, kunne de sagtens se partiet som medunderskrivere af budget 2019.

Udspillet fra den socialdemokratiske borgmester Mikael Smed så fornuftigt ud. Men efter forhandlingerne mandag aften har piben fået en anden lyd.

- Bo og jeg er skuffede og overrasket over, at der ikke blev lyttet mere, siger Michael Seiding Larsen.

Venstre mødte op til mandagens forhandlinger med otte punkter, som man gerne ville have med på budgettet.

- Ud af to millioner kroner har vi kun fået ønsker opfyldt for en fjerdel. Det er en smule i underkanten, når man tænker på, at vi har otte mandater, mener Michael Seiding Larsen.

På driftssiden vil Venstre gerne give flere penge til lokalrådene. Derudover skal House of Møn have en halv million kroner.

Endelig vil man rulle besparelserne tilbage, hvad angår Prins Jørgen Garden og Thorvaldsens Samling på Nysø i Præstø.

Det kniber også for Venstre at komme igennem med deres politik på anlægssiden.

- Vi havde beskedne ønsker for 3,8 millioner kroner, men vi er kun blevet tilbudt under halvdelen af dette beløb, siger Michael Seiding Larsen.

Venstre vil gerne have lavet Stege Voldanlæg, ligesom man vil bruge flere penge på at renovere Københavnsvej i Vordingborg og renovere brostensbelægningen i Præstø.

Michael Seiding Larsen oplyser, at alle Venstres forslag på både drift og anlæg er fuldt finansieret.

Det ser Mikael Smed noget anderledes på.

- Venstres finansiering er ikke realistisk, siger han.

Mikael Smed mener, at han på vegne af resten af partierne i flertals-gruppen har været nogenlunde imødekommende over for Venstre.

- Jeg ved ikke, hvad man havde regnet med. Jeg synes faktisk, at vi har været imødekommende med nogle af de ting, som Venstre kom med. Vi har bare lidt svært ved at imødekomme det hele, siger Mikael Smed.

Parterne forhandler videre i dag, onsdag 12. september, på budgettet for 2019.

- Jeg håber, at forhandlingerne vil skabe grundlaget for, at Venstre kan tilslutte sig en aftale, siger Michael Seiding Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk