18. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre roser borgmester-budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre roser borgmester-budget
Vordingborg - 09. september 2018 kl. 06:00
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der virker ikke til at være de voldsomme knaster i budgetforhandlingerne for 2019 i Vordingborg Kommune.

Sådan lyder de foreløbige meldinger fra hver af de to lejre. Såvel borgmester Mikael Smed (S) som mindretallets talsmand, Michael Seiding Larsen (V), giver udtryk for, at parterne kan få enderne til mødes, når det gælder den økonomiske rettesnor for næste år.

Det er det rød-grønne flertal i kommunalbestyrelsen, som har serveretten.

Mikael Smed fremlagde derfor fredag 7. september sit »borgmesterbudget« over for begge partier i den borgerlige mindretalsgruppe, Venstre og DF.

- Flertalsgruppen ser gerne, at der står 29 bag budgettet, siger Mikael Smed med henvisning til mandatfordelingen i kommunalbestyrelsen.

Her tegner Socialdemokratiet sig for 13 mandater, mens Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Det Konservative Folkeparti hver har et enkelt mandat. På den anden banehalvdel har Venstre og DF henholdsvis otte og tre mandater.

Ifølge Mikael Smed er der ikke lagt op til alvorlige besparelser på næste års budget.

Til gengæld bliver der primært sat penge af til folkeskolen og til at være en »grøn« kommune, ligesom kultur- og fritidsområdet også bliver tilgodeset. Udspillet får ros fra de borgerlige.

- Det ser fornuftigt ud. Vi kan godt lide, at man ikke lader sig friste. Der er nemlig i overslagsårene (2020, 2021 og 2022, red.) nogle store tal, som skal dækkes, siger Michael Seiding Larsen.

I weekenden er gruppeformændene tilbage i deres respektive partier for at diskutere borgmesterens udspil til budget 2019, inden de mødes igen mandag på rådhuset.

Michael Seiding Larsen tror på et hurtigt forlig.

- Vi håber, at vi kan lande en aftale i næste uge, lyder det.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk