22. september 2020
Her er det Agnette Kolle til venstre, der styrede forsamlingen gennem de mange nye strikse regler, som den nye valglov har ført med sig. Selvom der var 14 kandidater til 14 pladser skulle man stadig ud i en skriftlig afstemning. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Her er det Agnette Kolle til venstre, der styrede forsamlingen gennem de mange nye strikse regler, som den nye valglov har ført med sig. Selvom der var 14 kandidater til 14 pladser skulle man stadig ud i en skriftlig afstemning. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valg i kirken blev en uventet succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valg i kirken blev en uventet succes
Vordingborg - 15. september 2020 kl. 22:26
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med 57 stemmeberettigede deltagere blev tirsdag aftens valgforsamling en overraskende stor succes i Vordingborg Kirke.

arrow Læs også: FAKTA: Menighedsråd bestyrer kirkens pengekasse

I et sogn med lige under 10.000 medlemmer er 57 ikke meget, men normalt er der yderst begrænset interesse for valgene til menighedsrådene, så formand Ole Dyhr var godt tilfreds med fremmødet, især set i lyset af den nuværende coronakrise.

Pandemien satte ikke overraskende spor på aftenens forsamling, hvor alle de 14 kandidater til menighedsrådet måtte bære maske, når de skulle præsentere sig selv, fordi de alle benyttede samme mikrofon.

Efter et fald i antallet af folkekirkemedlemmer i Vordingborg sogn er menighedsrådet skrumpet fra 15 til 14 pladser.

Heldigvis var der akkurat 14 kandidater klar tirsdag aften. I tidligere tider ville de bare være blevet valgt ind i menighedsrådet uden videre, men på grund af den nye valglov, der trådte i kraft 1. januar, skulle man tirsdag aften ud i en skriftlig afstemning, hvor man kunne stemme på op til syv af kandidaterne.

Det nye menighedsråd
  • Ole Dyhr
  • Helle Brintow
  • Benny Hansen
  • Birthe Jønsson
  • Lotte Høgh
  • Mimi Andersen
  • Agnette Kolle
  • Inga Noes
  • Grethe Christiansen
  • Sidsel Sanderhoff
  • Ole Jellev
  • Susie Funder
  • Birgit Meerson
  • Jytte Hansen

Med hele 38 stemmer hev Ole Dyhr flest stemmer hjem. Dermed bliver han den førstevalgte, der nu får ansvar for at få indkaldt det nye menighedsråd til dets første møde.

Flere af rådets nuværende medlemmer ser ud til at fortsætte, men halvdelen af kandidaterne var nye ansigter, selvom flere har været frivillige i kirken igennem flere år.

Mest overraskende kunne Lotte Høgh storme ind i rådet med hele 30 stemmer. Hun har tidligere været formand for skolebestyrelsen på Gåsetårnskolen og hun har tre børn, der er døbt og konfirmeret i kirken.

Selvom valget nu ser ud til at være sket i alt fredsommelighed, så kan de nye medlemmer endnu ikke sidde helt sikkert på taburetterne.

Helt frem til 13. oktober kan eventuelle kritikere stille med deres egen liste af 14 kandidater til rådet, og det vil i så fald udløse et valg 17. november.

arrow Kampvalg til menighedsråd skal højne demokrati i kirken
15. september 2020 kl. 04:30 Opdateret: kl. 04:30
arrow Stege Kirke skal være den bedste udgave af sig selv
08. september 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 13:47
arrow Provsten er gået ind i Steges kirkesag
05. september 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 15:23
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk