26. januar 2021
Borgmesteren og borgmesterkandidaten hilser på inden sidste uges møde, der var lukket for alle andre end politikere og embedsmænd. Foto: Jens Christian Borre Larsen
Borgmesteren og borgmesterkandidaten hilser på inden sidste uges møde, der var lukket for alle andre end politikere og embedsmænd. Foto: Jens Christian Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værdig sagsbehandling: Vil have jobcenter-medarbejdere til at prøve arbejdsløshed på egen krop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værdig sagsbehandling: Vil have jobcenter-medarbejdere til at prøve arbejdsløshed på egen krop
Vordingborg - 03. december 2020 kl. 07:59
Af Michael Thønnings michael.thoennings@sn.dk

Politikere forslår at sagsbehandlere i kommunes jobcentre prøver af, hvordan det er at være klient, så de tænker mennesker frem for sager, når de behandler folk og man får en mere "værdig sagsbehandling". Socialdemokrater afviser blankt - folk er tilfredse med jobcenteret og det er synd for medarbejderne. En debat om "værdig sagsbehandling" i jobcenteret førte til et forslag om at sende de kommunale sagsbehandlere ud at prøve arbejdsløshedskøen, da der var kommunalbestyrelsesmøde i sidste uge.

Det var ellers blot en ny "beskæftigelsesplan", der skulle køres igennem, hvor der var et mål fra ministeriet om at kommunen arbejder direkte med "værdig sagsbehandling", men det fik tungerne på gled.

- "Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling". Man kan diskutere om det er godt eller skidt. Det er at sparke en åben dør ind. Vi har arbejdet med det i lang tid og vil fortsat arbejde endnu mere. Vi ved det er vigtigt med en god relation mellem borgere og medarbejdere for at hjælpe borgerne videre i livet, lød det indledende fra Anders Andersen (S), inden John Pawlik (NB) tog ordet.

- Jeg synes man læser der forkert. For mig virker det som om vi ikke behandler alle lige. Jeg er bange for at mange læser det som jeg vil. Det sender et forkert signal og vi har ikke det bedste ry i Vordingborg kommune i forhold til nogen af dem vi snakker med, mente han.

Inspiration

Og det tjente til inspiration for partifællen Heino Hahn.

- Alle jobcentre i landet får kritik. Specielt i forhold til borgerne. Vi kunne lave udveksling og sende sagsbehandlerne over i en anden kommune. Jeg har været dernede nogen gange. Det er ikke en pæn behandling. Det er ikke en værdig behandling. Vi skulle sende sagbehandlerne ud at prøve det selv, foreslog Hahn, der fik støtte af DFs Marie Hansen.

- Jeg synes det er spændende det Heino siger. Jeg synes politikerne på borgen skulle prøve at være med. Når vi snakker om jobcenteret, så kan det godt være, at nogen siger, de er tilfredse. Der er eddermame også mange der ikke er. Jeg har selv været nede med arbejdsskade. Der manglede rigtig meget værdighed, da jeg gik der. Der er bliver også begået fejl i vores egen kommune, fortalte hun.

Ikke værdigt

Det kunne socialdemokraterne ikke sidde overhørig.

- Det er måske at stramme skruen at sige at ingen får en pæn behandling. Det vil jeg ikke sidde model til. Der er rigtig mange tilbagemeldinger fra rigtig mange borgere, der er tilfredse, sagde borgmester Mikael Smed (S).

- Det er vores medarbejdere vi taler om. I skærer alle over en kam. Det er ikke værdigt at kritisere alle og nedgøre vores medarbejdere i jobcenteret på den måde, lød det fra en ophidset Brit Skovgaard (S), mens Anders Andersen fortalte at 93 procent i følge en undersøgelse i 2018 var tilfredse med jobcenteret.

- Men vi skærer ikke alle over en kam. Der hvor der er mennesker, sker også fejl. Jeg har prøvet det på egen krop. Jeg blev ikke hjulpet videre - jeg har måtte kæmpe videre, replicerede Marie Hansen, mens Heino Hahn påpegede at forslaget gik på en udveksling, hvor sagsbehandlere kunne prøve systemet af og mindede socialdemokraterne om deres rolle som politikere.

- Vi valgt for at varetage borgernes interesse. Vi skal beskytte medarbejderne, men vi skal også beskytte vores borgere. Det er det vi er valgt til, sagde han.

Det var borgmesteren ikke helt enig i og kaldte det "et tveægget sværd", hvor de har ansættelsesansvar for medarbejderne.

- Men omvendt har vi også ansvar for, at man møder borgerne ordentligt, lød det fra Mikael Smed, der lukkedes sagen inden den gamle diskussion om hvem politikerne er til for, blussede yderligere op. Her har især borgmestre og borgmesterpartier haft svært ved at tolerere nogen form for kritik af kommunale medarbejdere, uanset om borgere har følt sig fejlbehandlet.

Hvorom alting er, nød forslaget om at sende sagsbehandlere ud at prøve virkeligheden af, ikke i flertallets smag, så de kan fortsætte som hidtil. Den nu vedtagne beskæftigelsesplan - der er retningslinier for hvad man vil gøre med beskæftigelsesindsatsen - er i øvrigt gældende for to år, hvor den før hun har været gældende for et år af gangen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk