

Se billedserie
Klokken 10.39 skete der en færdselsulykke på Næstvedvej ved Bårse.
To biler var involveret, og ulykken skete, fordi den ene bil blev påkørt bagfra af en anden bil.
Vejen var spærret frem til klokken 13.05, mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på.
En tre-årig pige blev fløjet til Rigshospitalet og hendes far blev kørt til Køge Sygehus. De sad begge i den bil, der blev påkørt bagfra, meldingen fra vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi fredag eftermiddag er, at far og datter ikke er alvorligt tilskadekommende.
Manden i den bagerste bil kunne forlade ulykkesstedet uden behandling på sygehuset.
Omstændighederne omkring årsagerne til sammenstødet fremgår endnu ikke af politiets døgnrapport, men en bilinspektør har været på stedet for at undersøge sagen, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her