22. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand: Nyt teaterhus bliver en gevinst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand: Nyt teaterhus bliver en gevinst
Vordingborg - 14. januar 2021 kl. 06:00
Af J.C. Borre Larsen

De tre socialdemokrater i Kultur, Idræt og Fritidsudvalget overtrumfede de to Venstre-medlemmer ved at anbefale på tirsdagens møde, at det tomme Medborgerhuset i Vordingborg fremover skal bruges som teaterhus og ikke egnshus.

- Et teaterhus kan både give liv, arbejdspladser, tilflyttere, en righoldig kultur og samtidig sætte scenekunsten højt, begrunder udvalgsformand Thorbjørn Kolbo (S). Bag ansøgningen om et teaterhus gemmer sig Teaterhus Vordingborg, der er en forening af professionelle scenekunstnere, som bor i kommunen. De vil først og fremmest bruge Medborgerhuset som produktions- og arbejdshus, men også som kulturhus med forskellige arrangementer for borgerne. Det er Teaterhuset Vordingborgs mål at skabe en skarp scenekunstnerisk profil, som skal tiltrække andre kunstnere til huset, som så igen vil kunne skabe yderligere aktiviteter i huset.

- Det bliver det største teaterfællesskab uden for Storkøbenhavn. Det er nytænkende og vil sætte Vordingborg på landkortet, siger Thorbjørn Kolbo.

Han ser også en fordel i at få arbejdspladser og et kulturhus tæt på Algade.

- Teaterhuset vil understøtte handlen i byen. Det bliver et moderne forsamlingshus i en moderne købstad, siger Thorbjørn Kolbo. Kirkeskovens Egnshus, der konkurrerede med teaterfolkene om Medborgerhuset, havde ansøgt om et egnshus til at rumme eksempelvis fester, debataftener og foreningsaktiviteter. Egnshuset skulle med andre ord bygges op omkring borgernes ønsker og behov.

- Vi har masser af lokaler i Vordingborg by til foreninger og den slags aktiviteter, siger Thorbjørn Kolbo og peger på Hollænderhaven, DGI Huset og det kommende rådhus, der også skal være en slags "Borgernes hus" med plads til blandt andet foredrag, møder og andre aktiviteter.

Har fat i noget unikt

Gitte Nielsen, der repræsenterer de forskellige kunstnere bag Teaterhus Vordingborg, ser frem til at få nøglerne til Medborgerhuset.

- Vi kommer selv til at arbejde i huset. Derfor garanterer vi også, at der kommer liv med det samme, siger Gitte Nielsen, der har fået tilsagn fra en række skuespillere, producenter og undervisere.

Hun har også kollegaer, som hiver fat i hende for at høre nærmere om projektet.
- Jeg har haft tre teaterkompagnier, som vel at mærke får statsstøtte, som har ringet til mig for at spørge, hvordan det er at bo i Vordingborg. Når man er kunstner, vil man gerne være et sted, hvor der sker noget. Og i Vordingborg har vi jo både smuk natur og lave huspriser, siger Gitte Nielsen og tilføjer:
- Jeg tror virkelig på, at vi har fat i noget unikt, som kan vokse og blive til noget på nationalt plan.

Til skeptikerne, som tror, at det gamle, folkelige hus fra 1852, som tidligere dannede rammen om det sydsjællandske forlystelsesliv med baller og andre muntre sammenkomster, nu kun skal bruges til scenekunst, siger Gitte Nielsen:
- Det er vores plan at lave arrangementer for børn, unge og forældre. Vi er bestemt ikke interesseret i at lukke os omkring os selv, siger Gitte Nielsen.

Indkalder til møde

Med KIF-udvalgets anbefaling om et teaterhus følger et protokollat. Når den endelige beslutning er truffet i kommunalbestyrelsen, vil Thorbjørn Kolbo invitere Teaterhuset Vordingborg og Kirkeskovens Egnshus til et møde for at finde ud, hvilke af sidstnævntes forslag til aktiviteter, som kan passe ind i teaterfolkenes måde at drive Medborgerhuset på.
- Vi er åben for dialog. Vi har sympati for egnshusets projekt, siger Gitte Nielsen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk