4. december 2020
Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed, savner ikke et testcenter i eget område. Han har stor tillid til, at Region Sjælland kan klare store smitteudbrud. Foto: Jens Wollesen.
Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed, savner ikke et testcenter i eget område. Han har stor tillid til, at Region Sjælland kan klare store smitteudbrud. Foto: Jens Wollesen.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods pres på test efterlyser borgmester ikke testcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods pres på test efterlyser borgmester ikke testcenter
Vordingborg - 27. oktober 2020 kl. 16:45

301 børn og 24 medarbejdere fra kommunens største skole - Gåsetårnskolen i Vordingborg - er foreløbig sendt til coronatest. Det giver ifølge skoleleder Bjørn Haldur pres på testsystemet. Hvor forældrene mandag uden problemer kunne bestille test, var køen tirsdag blevet noget længere.

arrow Læs også: Skoleleder efter udbrud: Vi går med livrem for at undgå nedlukning

Det betyder, at skolen har måttet forlænge perioden, inden elever og medarbejdere kan vende tilbage.

- Vi har lagt en plan, så alle kan nå at få de nødvendige test, forklarer Bjørn Haldur, der ikke mener, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at opfordre alle til at få taget en test.

- Hvis vi bad alle om at blive testet, ville det skabe lange køer i testsystemet, siger han.

Der findes ikke noget testcenter for covid-19 i Vordingborg Kommune. Her skal elever, lærere og alle andre borgere for den sags skyld køre til enten Næstved, Nykøbing Falster eller Maribo.

Borgmester Mikael Smed (S) har dog stor tillid til Region Sjælland, som bestemmer placeringen af testcentre.

- Jeg er overbevist om, at Region Sjælland reagerer, hvis der opstår et stort lokalt udbrud, og hvis der er behov for testkapacitet. Det ligger i deres beredskabplan omkring test, siger Mikael Smed.

I stedet for et permanent testcenter rykker Region Sjælland ud i Vordingborg Kommune med mobile testcentre i områder med smittespredning.

- Jeg efterlyser ikke et egentligt testcenter men en forbedret løsning for borgerne på Møn og det sydøstlige hjørne af Sjælland. Der er langt til Næstved, Nykøbing og Maribo, især med offentlig transport. Det kan måske afholde knap så ressourcestærke i at blive testet, siger Mikael Smed.

Borgmesteren ser derfor gerne, at Region Sjælland opstiller en mobil testløsning, som man så i sommerperioden på Møn og andre feriedestinationer.

I kommunens forvaltning er det Jan Christensen, der blandt andet er direktør for sundhedsområdet, som har kontakten til Region Sjælland.

- Vi arbejder både på at få flere mobile testcentre og på at få Region Sjælland til at rykke ud i nogle af kommunens lokaler, siger Jan Christensen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk