22. juni 2021
Flodsvinene eller kapivarerne er mega nuttede, men det er sandsynligvis ikke derfor, de blev stjålet i weekenden. Foto: Jacob Tinggaard
gallery icon

Se billedserie

Flodsvinene eller kapivarerne er mega nuttede, men det er sandsynligvis ikke derfor, de blev stjålet i weekenden. Foto: Jacob Tinggaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To sjældne flodsvin stjålet fra Øens Dyr i nattens mørke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To sjældne flodsvin stjålet fra Øens Dyr i nattens mørke
Vordingborg - 10. maj 2021 kl. 18:41
Af Claus Vilhelmsen

Natten mellem lørdag og søndag er to meget sjældne kapivarer (flodsvin) forsvundet fra Øens Dyr på Masnedø ved Vordingborg. Tyvene har klippet hul i hegnet til naboejendommen, taget de to dyr og gået igen.

- Der er et marked for alt, og de to kapivarer koster 35.000 kr. stykket, begrunder forvalter for Øens Dyr Jacob Tinggaard, der er meget langt nede over tyveriet.

- Det er ikke kun pengene, selvom det er slemt nok for os. Men vi har ventet 20 måneder på at finde kapivarerne. Det er nemlig svært at finde to kapiarer på samme alder, som ikke er i familie med hinanden. Og man kan ikke sætte en gammel kapivar sammen med en ung, for så æder den gamle den unge, fortæller Jacob Tinggaard.

En kapivar bliver 60-65 kg som voksen, men de to kapivarer på Masnedø var kun fire måneder gamle.

Arbejde

Det, der ærgrer forvalteren mest, er alt det arbejde, som de frivillige har lagt i at gøre de to kapivarer tamme.

Billede

Tyvene skar hul i hegnet til naboejendommen for at komme ind til flodsvinene. Foto: Jacob Tinggaard


- De har siddet en time af gangen med håndgræs i hænderne for at få kapivarerne op på låret. Det er endelig lykkedes, og nu er de ret tamme. Ellers kan de blive farlige, for de har tænder som en bæver, siger Jacob Tinggaard.

Kameraer

Tyveriet er naturligvis meldt til politiet, og der er kameraer overalt på området. Men forvalteren er glad for, at oplysninger om tyveriet bliver bredt ud i avisen, og Øens Dyr har også straks skrevet det på sin Facebook-side.

- Hvis nogen får tilbudt dyrene, er det vigtigt at vide, at de er stjålet. Desværre er de ikke certificeret ligesom papegøjer, for det er ikke truede dyr. De har godt nok en chip, men den kan man mærke og pille ud.

Billede

Det er svært at finde to kapivarer på samme alder, som ikke er i familie med hinanden. Og man kan ikke sætte en gammel kapivar sammen med en ung, for så æder den gamle den unge, siger Jacob Tinggaard fra Øens Dyr. Foto: Lars Christensen


Øens Dyr bringer denne appel til tyvene eller til andre, der måtte få dyrene i hænde:

»Til jer, der synes, det er o.k. at stjæle fra et lille non profit sted, der forsøger at gøre det bedste, ikke bare for dyr og gæster, men især for en masse udsatte mennesker, vil vi indtrængende opfordre til at tænke igen og bringe dyrene tilbage til os.«

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk