25. august 2019
Tom Jacobsen har i 25 år enten selv kørt eller leveret heste til hestevognskørslen på tirsdagsmarkederne.
gallery icon

Se billedserie

Tom Jacobsen har i 25 år enten selv kørt eller leveret heste til hestevognskørslen på tirsdagsmarkederne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tirsdagsmarked i 25 år - set fra en hestevogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdagsmarked i 25 år - set fra en hestevogn
Vordingborg - 24. juli 2019 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2023 har tirsdagsmarkederne i Stege 50 års jubilæum, men det er nok tvivlsomt, om nogen til den tid kan sige, de har været med hele vejen.

Til gengæld kan Tom »Kusk« Jacobsen i år sige, at han nu har været med i 25 år - nogle år dog ikke selv som kusk, men i hvert fald som leverandør af de heste, der trofast kører markedsgæster rundt tirsdag efter tirsdag.

Det gør han også denne sæson, men så skal det også være slut, siger han - og medgiver, at det har han sagt før, uden helt at kunne holde det.

- Men hestene er blevet gamle, og det er kusken også, siger han.

De to heste, der trækker vognen på tirsdagsmarkedet, er begge omkring 20 år - så selv hvis Tom Jacobsen alligevel får lyst til at fortsætte efter i år, er der en naturlig slutning på det snart.

- Jeg skal ikke have nye heste, så det kan være, det bliver dem, der sætter en slutdato, siger han.

Der er sket en del på de 25 år, mener han. I »gamle dage« gik hans rute gennem Storegade, men i dag er der for mange boder og ikke mindst for mange gæster til at hestevognen kan komme frem der. Start og stop er dog stadig Storegade, hvor vognen skal vendes midt i et menneskemylder, og det er noget, der kræver noget af hestene, der skal navigere mellem klapvogne, rollatorer, gående og stående mennesker. »Her er ikke meget plads«, lyder det konstante tilråb fra kusken, og det er ikke noget, han konstaterer for sin egen skyld: Det er simpelthen et signal til hestene om, at de skal være varsomme.

- Man har jo et ansvar for, at det hele går godt, siger Tom Jacobsen.

Mens turen står på, sludrer han med gæsterne - eller skuer ud over markedslivet, der går forbi.

- Da jeg startede, var der på en god dag det halve af, hvad der er nu. Men tirsdagsmarkederne har stille og roligt udviklet sig. Det er sjovt at se: Dengang var der mange lokale, der kom - i dag er det mest turister, og mange kommer langvejs fra, fordi de har det som fast tradition. Jeg har kørt i mange byer, men der er intet som Stege, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk