13. november 2019
Goddag og farvel. Allan Bjørn overlader roret i FGU Vordingborg til Elisabeth Dolmer. Foto: J.C. Borre Larsen
Goddag og farvel. Allan Bjørn overlader roret i FGU Vordingborg til Elisabeth Dolmer. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere skoleleder: Gyngestolen må vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere skoleleder: Gyngestolen må vente
Vordingborg - 08. november 2019 kl. 05:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved gavebordet stod en gyngestol, men den har 62-årige Allan Bjørn ingen planer om at rokke på. Også selvom han ikke ved, hvad han skal lave efter 27 år som forstander på Produktionsskolen Strømmen i Vordingborg.

- Jeg er bestemt ikke færdig på arbejdsmarkedet. Min fysik er i topform, sagde Allan Bjørn, da FGU Vordingborg torsdag eftermiddag holdt goddag- og farvelreception for ham og den nye skoleleder Elisabeth Dolmer.

FGU - de nye forberedende grunduddannelser, som så dagens lys efter sommerferien - har som mål at klæde unge bedre på til job og uddannelse. Allan Bjørn er blevet tilbudt at fortsætte i en eller anden rolle i FGU-regi, men han har sagt pænt nej tak.

- Strømmen og FGU er to vidt forskellige ting. Det kræver en helt anderledes tilgang, og det er ikke mig, sagde Allan Bjørn, der fik mange flotte afskedsord med på vejen.

- Du har leveret et stykke uvurderligt arbejde for mange unge mennesker, sagde Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), der er formand for FGU Syd- og Vestsjællands bestyrelse, der har skoler i Korsør, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

Som tidligere bestyrelsesformand for Strømmen har Per Skov gennem årene opbygget et personligt forhold til Allan Bjørn.

- Vi er blevet venner, sagde Per Skov.

Allan Bjørns afløser, Elisabeth Dolmer, har i de seneste 14 år været forstander på Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård ved Køge. Hun har på det politiske plan været med til at få de nye FGU-uddannelserne op at stå.

- Jeg glæder mig til at udvikle en ny, fælles kultur, lød det fra Elisabeth Dolmer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk