13. juni 2021
Behandler vi naturen ordentligt? Hvad kan hver enkel organisation gøre for at forbedre naturens tilstand? Det skal et stort møde afklare mandag eftermiddag og aften. Billedet er fra Masnedø. Foto: Thomas Olsen
Behandler vi naturen ordentligt? Hvad kan hver enkel organisation gøre for at forbedre naturens tilstand? Det skal et stort møde afklare mandag eftermiddag og aften. Billedet er fra Masnedø. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Temperaturen skal tages på naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Temperaturen skal tages på naturen
Vordingborg - 09. maj 2021 kl. 00:16
Af Claus Vilhelmsen

Hvordan har naturen det i Vordingborg Kommune, og hvordan kan den få det bedre?

Det er grundlaget for et møde, der holdes mandag eftermiddag og aften. Indkalder er Miljørådet og Udvalget for Klima og Miljø. Mødeleder er Else-Marie Langballe Sørensen, der er formand for begge dele.

Deltagerlisten er lang og indeholder stort alle, der har en professionel interesse i miljøtilstanden i kommunen.

Et lignende møde blev holdt for ti år siden, og det var meningen, at der skulle holdes et lignende møde efter nogle år for at følge op på miljøtilstanden i kommunen. Det blev så til 10.

- Der kom meget godt ud af at holde mødet i 2011, for det var fremmende for samarbejdet, fortæller Paul Debois fra Vordingborg Kommune.

Tre formål

Han siger, at der er tre formål med at holde det nye møde.

- For det første skal vi have de forskellige organisationer - og de er meget forskellige - til at fortælle, hvordan de mener, at naturen har det - især i forhold til deres interesseområder.

- For det andet skal de give bud på, hvordan det kan blive bedre. Og for det tredje skal de give bud på, hvordan den organisation, som de repræsenterer, kan bidrage til, at naturen bliver bedre, siger Paul Debois.

Efter mødet skal både Miljørådet og § 17, stk. 4-udvalget komme med bud til Udvalget for Klima og Miljø på, hvordan naturen kan få det bedre i kommunen.

Deltagere

Deltagerne er så forskellige som Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet. Dansk Kano og Kajakforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Museet Sydøstdanmark og Naturstyrelsen Storstrøm. Der kan deltage fem personer fra hver forening.

Fra kommunen deltager fem medlemmerne fra Udvalget for Klima og Miljø - det er dem alle - og fire personer fra § 17stk.4-udvalget, der er nedsat netop for at sætte fokus på naturen. Herudover deltager to medlemmer af Vandløbsrådet og nogle stykker fra administrationen.

På grund af Covid 19-situationen deles mødet op i en fysisk del, der sidder i Rådhussalen, og en anden del, der er med virtuelt. I alt deltager 60-70 personer.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk