20. september 2021
Birthe Østergaard fik for nylig en uventet mail fra en elev hun havde for over 40 år siden. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Birthe Østergaard fik for nylig en uventet mail fra en elev hun havde for over 40 år siden. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teenagedrenges hyldest til hjembyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teenagedrenges hyldest til hjembyen
Vordingborg - 12. september 2021 kl. 09:50
Af Mille Holstmille.holst@sn.dk

To teenagedrenge satte sig for over 40 år siden ved en gammel skrivemaskine og skrev en hyldest til Præstø. Siden har den ligget hengemt i en skuffe; nu kommer den frem i dagens lys igen.

Forleden fik Birthe Østergaard en uventet hilsen, som rørte hende både med glæde og med sorg.

Birthe Østergaard har arbejdet som folkeskolelærer på Abildhøjskolen i Præstø og i slutningen af 1960'erne var hun klasselærer for Thomas Jessen og Lars Hougaard.

Ode til Præstø
af Thomas Jessen og Lars Hougaard

Antonitternes by
Gøngernes by
Byernes by
Omkranset af den blånende fjord og vidtstrakte, flimrende engdrag, bølgende marker og stolte skove.
Som Sydsjællands ældste købstad gennem århundreder en kulturel og folkelig smeltedigel for ikke blot hele Sydsjælland, men også bindeleddet mellem rigets hovedstad og hanseaterne.
Den gamle bydel, af nænsomme borgere skånet for eftertiden, der nu danner rammen om de mange små næringsdrivendes virke, der trods flid og trivsel ikke har mistet sin afslappede, fortrolige stemning, forener moderne driftighed med landlig idyl.
Den nye bydel, hvor de mange voksende små industrier skyder op som paddehatte for at tage livtag med naturen og fravriste den et gran af dens storladne uberørthed.
“Byen har fået vokseværk,” siger de gamle og mindes ....Åen, der som en gigantisk, livgivende sølvsnor dovent trækker sit spor gennem landskabet, glider fra sit udspring i en af indlandets vidtfavnende moser i piletræernes skygger gennem de århundrede gamle landsbyer: Faksinge, Skibinge, Tubæk, for at ende sin ensomme vandring i hjertet af Præstø by, hvor land og fjord mødes.
Havnen, tryg og lun, hvor dovne skuder lægger til for at føre oplandets rige kornhøst udenfjords, ud gennem indsejlingen ved Fed-spidsen og Maderne, ud til de fortravlede storbyers brødflove masser.
Om sommeren dækker sejlernes tusindtal fjordens spejlblanke overflade. Fra de oprørte vover i den forblæste Faxe bugt glider de ind i fjordens smulde vande, tillidsfuldt kippende med flaget til værtsbyens stovte fiskerfolk. Søger de en bid brød og en dram, får de også det hos en rundvommet gæstgiver i havnekvarteret.
Og således følger nutidens sejlsportsfolk og andet godtfolk i deres forfædres fodspor, når de stævner mod Præstø i deres søgen efter det, som verden omkring måtte have glemt eller forsmået.

I sommerferien 1973 satte de to 15-16-årige drenge sig for at skrive en hyldest til Præstø. "Ode til Præstø", kaldte de den, og det er denne ode, Thomas Jessen for nylig sendte til sin gamle klasselærerinde, og den vil hun gerne dele med Sydsjællands Tidendes læsere - og hvad er mere oplagt end at bringe de to drenges hyldest netop i forbindelse med festivalen Gyldne Dage, hvor man kigger tilbage på Præstøs gyldne tider?

- Andre skal også have lov at læse om, hvordan to teenagedrenge opfattede deres by. Sproget er ret udsædvanligt for den aldersgruppe, må man sige. Og sjovt at forestille sig, hvordan de to en dag i sommerferien fik lyst til at sætte sig til skrivemaskinen (med retteblækket i nærheden!) og finde på ord til at beskrive deres by, fortæller Birthe Østergaard, der har lovet Lars Hougaard at oplyse, at der selvfølgelig også er et stænk af ironi i drengenes ordvalg.

- Men begejstringen for fødebyen er ægte og tydelig, mener Birthe Østergaard.

Til byen og læreren

Birthe Østergaard har ikke haft kontakt med de to drenge siden de gik ud af skolen dengang i begyndelsen af 70'erne, men hun husker dem tydeligt. Det gør også indtryk på hende, at hun selv må have betydet noget ganske særligt for Thomas Jessen.

Han sender nemlig oden til hende, da han er dødeligt syg og skal flytte på hospice.

De to har en brevveksling over ganske kort tid inden Thomas Jessen dør.

- Jeg fortalte ham blandt andet, at jeg ville sørge for, at andre fik lejlighed til at opleve den herlige beskrivelse af Præstø, fortæller Birthe Østergaard, om årsagen til, at hun henvender sig til avisen med de to teenagedrenges by-hyldest.

Billede

Oden er skrevet på en gammel skrivemaskine,
der trængte til at få skiftet farvebånd. Foto: Mille Holst


Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk