24. maj 2019
Anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Chris Martinsen skal hjem og nærlæse dommen for at finde ud af, om han er tilfreds. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Chris Martinsen skal hjem og nærlæse dommen for at finde ud af, om han er tilfreds. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv unge dømt for vold mod 15-årig pige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv unge dømt for vold mod 15-årig pige
Vordingborg - 14. december 2018 kl. 16:17
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syv unge mænd frihedsberøvede en dengang 15-årig ung pige en dag i juni tre forskellige steder i Vordingborg, skriver Sjællandske. De var alle en del af trusselsbilledet, slog Retten i Nykøbing Falster fredag fast, selvom det var de to piger, der gennem hele forløbet var voldelige over for den 15-årige A.

Den ene af pigerne fik fem måneders ubetinget fængsel, så selvom hendes forsvarer Nicolai Berg forsøgte at formilde dommeren og de to domsmænd ved at sige, at hun var begyndt på en ny uddannelse og flyttet sammen med kæresten, må hun alligevel ind og ruske tremmer.

Berg var dog bagefter nogenlunde tilfreds med dommen, for havde det stået til anklager Chris Martinsen, skulle pigen have haft 12 måneders fængsel for grov vold efter straffelovens § 245. Nu nøjes hun og de andre med at blive dømt for simpel vold, § 244. Derudover skal hun betale A 10.000 kr. i erstatning.

Chris Martinsen vidste bagefter ikke rigtigt, hvad han skulle synes om udfaldet.

- Det var selvfølgelig lavere, end jeg havde foreslået. Nu må jeg hjem og nærlæse dommen, sagde Martinsen.

Den anden pige, der var toneangivende, skal mentalundersøges, og først derefter afsiges dom over hende. Hun har tidligere været indlagt og får i dag stærk medicin, og både hendes forsvarer Torben Brøndum Rasmussen og Chris Martinsen ønsker, at hun får en behandlingsdom.

Læs mere i Sjællandske fredag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk