14. oktober 2019
Jørn Rasmussen glæder sig over, at Nye Borgerlige i nogle meningsmåler ligger over spærregrænsen. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Jørn Rasmussen glæder sig over, at Nye Borgerlige i nogle meningsmåler ligger over spærregrænsen. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Systemet bringer Jørns blod i kog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Systemet bringer Jørns blod i kog
Vordingborg - 19. maj 2019 kl. 07:00
Af J.C Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som ung mand sendte Jørn Rasmussen et læserbrev til Ekstra Bladet, der handlede om statens omklamring. Han var også flittig til at skrive læserbreve til Lolland-Falsters Folketidende, hvor han harcelerede over magthavere og bureaukrater.

Som 67-årig og kandidat for Nye Borgerlige ved det kommende folketingsvalg er Jørn Rasmussen stadig i opposition til det etablerede system.

- Det er dét, jeg lever for i mit otium, siger han.

-Alle de der akademikere, Djøf-segmentet, styrer tingene. Der er mange politikere, der slet ikke kan overskue det. De glider bare med.

Jørn Rasmussen bor i et rødt murstenshus på Masnedø med en dejlig udestue, hvor der er udsigt til et æbletræ og hækken ud mod vejen.

Det er her, at han byder på kaffe og til en snak om sig selv og sit politiske kandidatur.

Jørn Rasmussen bor alene. Han har aldrig været gift og har ingen børn. Jørn Rasmussen tror nu heller ikke, at han kunne trives med en kvinde under samme tag. Man bliver gammel og sær, som han udtrykker det på sit bondske tungemål.

Jørn Rasmussen er opvokset med sine to søskende på Lolland, hvor faren drev landbrug, mens moren tog sig af de hjemlige gøremål. Ingen af dem interesserede sig for politik.

- De ville ikke blande sig i noget, fortæller Jørn Rasmussen.

Han husker med glæde tilbage på sin barndom.

- Jeg fik kendskab til alle sociale klasser. Det har givet en bred indgangsvinkel, og jeg mener, at jeg har fået indsigt i mange samfundsproblemer, siger han.

Som voksen blev Jørn Rasmussen betaget af Mogens Glistrup, og i 1984 meldte han sig ind i Fremskridtspartiet.

- Det, Glistrup sagde, passede lige til mig. Jeg har altid ment, at den offentlige sektor var for stor. Og så var jeg faktisk meget enig med Glistrup med den automatiske telefonsvarer (den skulle sige, at 'Vi overgiver os', når russerne ringede, red.), siger han.

Glistrup og Fremskridtspartiet ville have nedlagt forsvaret, men i årenes løb har Jørn Rasmussen ændre holdning.

- Værnepligten er en god ting. Du får blandet alle sociale klasser, samtidig med at de unge får rettet ryggen. Den moderne pædagogik har ikke gjort det bedre for unge, når det gælder om at få en fornuftig opdragelse, lyder det uden omsvøb.

Det var for Fremskridtspartiet, at Jørn Rasmussen i begyndelsen af 1990'erne sad i byrådet i den tidligere Vordingborg Kommune.

Han nåede dog ikke at sidde den enkelte periode ud. Han trak sig for tid.

- Jeg kunne ikke klare alle de lokumsaftaler. Det hele var jo afgjort på forhånd i byrådssalen. Sådan er det også i dag.

Jørn Rasmussen fortryder, at han smækkede med døren.

- Man skal ikke være ærekær i politik. Man skal spille med på de beskidte tricks og gå på akkord med stoltheden. Det er bedre at være indenfor end udenfor.

Fremskridtspartiet gik senere i opløsning, og Jørn Rasmussen ville ikke med over til Dansk Folkeparti. Han stiftede i stedet sit eget parti, Demokratisk Fremskridt, stillede op til kommunalvalg, men blev ikke valgt ind.

Jørn Rasmussen har dog alligevel sat et uforglemmeligt aftryk i Vordingborg byrådssal.

Som tilhører under et byrådsmøde smed han under den afsluttende spørgetid tre stinkbomber, fordi han lå i krig med kommunen om kloakering.

Daværende borgmester Henrik Holmer (S) blev eddikesur, men Jørn Rasmussen var ligeglad, og det usædvanlige stunt rører ham heller ikke en dyt i dag.

- Jeg syntes, at de (bomberne, red.) lugtede mere til nytår, men da de, der i salen sad tættest på, begyndte at vifte med deres papirer, tænkte jeg, at de nok virkede. Jo mere du rører i en kolort, desto mere lugter den, men politikerne skulle ikke have klinket noget i kloaksagen.

Der var ingen tvivl, da Peter Seier Christensen og Pernille Vermund i 2015 stiftede det nationalkonservative parti Nye Borgerlige.

- Jeg faldt stort set for hele programmet, siger Jørn Rasmussen.

Han er begejstret for Pernille Vermund.

- Jeg blev overrasket over, at hun har så mange kvaliteter. Hun har virkelig tjek på detaljerne.

Nye Borgerlige har tre ufravigelige krav. Der skal indføres et totalt asylstop, kriminelle udlændinge skal sendes ud efter første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, kunne forsørge sig selv.

Fint nok. Intet problem. Det er bare ikke flygtninge, som står øverst på Jørn Rasmussens personlige dagsorden.

- Husk, jeg kommer fra Lolland, siger han og slår en håndflade ned i bordet.

- Når jeg ser alle de små landsbyer, der er smadret. Der er ikke noget liv tilbage. Det gør ondt på mig.

Ligesom ejendomsmæglerne altid siger beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, lyder mantraet fra Jørn Rasmussen decentralisering, decentralisering, decentralisering.

- Der går bureaukrati i den med store organisationer. Du har en masse kommandoveje og du skal holde mange møder. Du har ikke det sunde rodnet, som vi havde i de små kommuner, siger folketingskandidaten.

Det lyder grangiveligt som om, at der er krudt i pennen til endnu flere læserbreve.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk