1. oktober 2020
Omran kører med klatten. Han har afsluttet en it grunduddannelse og har fået elevplads i Danmarks Lærerforening. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Omran kører med klatten. Han har afsluttet en it grunduddannelse og har fået elevplads i Danmarks Lærerforening. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syrisk familie bange for at blive fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syrisk familie bange for at blive fængslet
Vordingborg - 14. august 2020 kl. 18:00
Af Claus Vilhelmsen

Selv efter fem års ophold i Vordingborg, fylder det meget for den 64-årige Muhammed Abodrah og hans 56-årige kone Ghesoon Sarkojak, at de kan gå på gaden uden fare for at blive anholdt.

Det var situationen hver dag i Syrien, hvor de kommer fra, og de var nødt til at flygte.

Men nu er der mørke skyer igen, for den politiske vinde blæser i retning af at sende flygtninge hjem, og Damascus bliver betegnet som et fredeligt område. Parret kommer fra netop Damascus.

- Min bror og hans børn skulle ud at købe morgenmad, da de forsvandt for syv år siden. Vi har ikke hørt fra dem siden, fortæller Muhammed.

Men familien flygtede først, da den ældste bror blev anholdt for at blive indrulleret i militæret.

Nu bor mor, far, Omran og den anden bror i en lejlighed i Algade.

En datter bor ikke hjemme, men er lige blevet færdig på sprogskolen og er startet på VUC. En anden datter er i Holland

Forskellig endestation

At tale med faren, moren og Omran er som at tale med tre mennesker, som mentalt er havnet tre forskellige steder.

Muhammed havde sin egen restaurant i Damascus og arbejdede også på ambassaden for De Forenede Arabiske Emirater (Dubai). Moderen har i mere end 20 år haft sin egen frisørsalon i byen. De havde hus og biler, og indtil krigen så fremtiden lys ud.

Nu har de mistet alt, og Muhammed har svært ved at komme videre. Det danske sprog er svært for ham, han er 64 og ser mere frem til pensionen end noget andet.

- Jeg vil gerne starte en restaurant, men jeg kan ikke sproget, siger han.

Billede

Der er mange ting at tage stilling til og forstå,
selv efter fem år i et fremmed land. Foto: Claus Vilhelmsen

 


Moren er færdig med danskkursus og går nu i 9. klasse på VUC.

- Jeg vil gerne tage en pædagoguddannelse, for det er svært at klare sig som frisør i Vordingborg.

- Der er 21 frisørsaloner i Algade, tæller Omran.

Så kommer det ud af munden på Ghesoon:

- Jeg er bange for at starte noget, for hvad hvis vi bliver sendt tilbage? Og hvorfor skal vi så lære dansk?

Børnene har gang i den

Børnene kører derimod med klatten.

Omran taler bedre dansk end mange anden og tredje generationsindvandrere. Han er 20 år, har afsluttet grundforløbet af en it-uddannelse og har fået en elevplads i Danmarks Lærerforening. I ferier og weekender arbejder han hos Stege Sushi.

Broren, de ville tage til militæret, er kommet i lære hos malermester Willi Becke.

Endelig er der en datter, som arbejdede hos Udbetaling Danmark, men nu er flyttet til Holland.

Genforenet

Hun kom til Danmark sammen med Muhammed, Ghesoon og sine to små børn. Manden var taget afsted i forvejen.

Han rejste, da han skulle i trøjen og kæmpe mod oprørerne. Det hjalp ikke, at han var målmand på det syriske fodboldlandshold.

Billede

1,95 meter høje Tarik Kharboutli var målmand
på det syriske fodboldlandshold. Han flygtede,
da han skulle ind til militæret og i krig. Hans kone,
Thouraya, og to børn kom til Holland og blev
genforenet med ham efter flere år. Thoraya er
Muhammeds og Ghesoons datter. Privatfoto


- Han undslap, da han sagde, at han skulle hente noget, og så flygtede han til Grækenland. Herfra tog han et fly mod Danmark, men blev opsnappet af myndighederne i Holland. Nu bor han der og er målmandstræner for Ajax Amsterdam, siger Omran.

Omran er også bange for at blive sendt til Damascus.

Fængsel eller militær

- Så bliver jeg enten smidt i fængsel eller i militæret, og det gælder også min bror, siger han.

Forældrene er heller ikke sikre. Det ser mistænkeligt ud, at de har været væk så længe.

- Vi har heller ikke noget hus mere. Det er enten bombet, eller også er en militærmand flyttet ind i det. Sådan foregår det, når husene bliver forladt, siger han og ser forladt ud.

Parret har endnu en datter, der stadig bor i Damascus med sin mand og børn. Men hun tør ikke tage hen i forældrenes del af byen for at se, om huset stadig står.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk