16. september 2019
Flemming Møller (tv) besøgte sammen med Per Bisgaard Lindholm i april måned og mødte forskningschef Thomas Krog Nielsen. en større gruppe af politikere besøger øen 1. juli.
Flemming Møller (tv) besøgte sammen med Per Bisgaard Lindholm i april måned og mødte forskningschef Thomas Krog Nielsen. en større gruppe af politikere besøger øen 1. juli.
Foto: privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor udflugt fra Christiansborg til Lindholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor udflugt fra Christiansborg til Lindholm
Vordingborg - 22. juni 2011 kl. 06:00
Af Kristine Amalie Linnet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
VORDINGBORG: Planerne om at lukke Lindholm som forsknings-ø er blevet så stort et debatemne i Folketinget, at en stor flok af politikere fra Christiansborg nu vil se med egne øje, hvad det drejer sig om. 1. juli tager medlemmer af videnskabsudvalget, fødevareudvalget og kommunaludvalget på tur til øen, hvor de blandt andet skal se, hvordan bygningerne tager sig ud.

- Vi skal se om bygningerne er så faldefærdige, som DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) mener, siger Rene Christensen (DF), der er formand for folketingets Fødevareudvalg.

Det har egentlig været videnskabsudvalget, der har vist størst interesse for Lindholm-sagen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), der er blevet afkrævet de fleste spørgsmål. Men fødevareudvalget er imidlertid også begyndt at interessere sig for Lindholm og den forskning i mund - og klovsyge og svinepest, som der foregår på øen. Den megen tale om flytning af arbejdspladser fra Sydsjælland til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby har fået Folketingets kommunaludvalg til at melde sig til turen, og muligvis vil medlemmer af finansudvalget også dukke op.
arrow Læs også: DTU Lindholm kan reddes fra politisk side
Sandt og falsk
I april måned besøgte det lokale folketingsmedlem Flemming Møller (V) og Venstres videnskabsordfører Per Bisgaard Lindholm. Her mødte de blandt andet forskningschef Thomas Krogh Nielsen, der viste de to politikere rundt og gjorde dem klogere på sagen. På besøget fandt Per Bisgaard og Flemming Møller, at forholdene på Lindholm ikke er så dårlige, som de synes, at DTU har gjort udtryk for, og de tog derfor initiativ til en samlet ekskursion.

- Jeg kan ikke genkende oplysningerne om, at bygningerne skulle være nedslidte og koste så mange penge at renovere, som DTU angiver.

- Derfor er det meget vigtigt, at udvalgsmedlemmerne bliver sat godt ind i, hvad der er hoved og hale i denne her sag. Når det handler om skatteborgernes penge og lokale arbejdspladser, så skal det tages alvorligt. Det kan ikke være rigtigt, at der skal rives funktionsdygtige bygninger ned for mange millioner kroner, hvis de økonomiske eller faglige begrundelser ikke holder, mener Per Bisgaard.
arrow DTU Lindholm lukker endegyldigt
24. april 2012 kl. 05:13 Opdateret: kl. 11:08
arrow DTU beslutning bekymrer i folketinget
11. februar 2012 kl. 06:00 Opdateret: kl. 23:23
arrow Lindholm for dyr i drift
21. januar 2012 kl. 06:17 Opdateret: kl. 08:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk